Et af de vigtigste valg

Christine skal starte i skole til næste sommer. Visitationen til skole ligger her i efteråret/vinteren, og vi regner med, at hun bliver visiteret til en ren specialskole. For børn med autisme, altså. Specialskolerne findes også med blandede handicaps, men det mener vi ikke, hun vil profitere af. Hun har brug for autismepædagogik og lærere, der har specifik erfaring med lige præcis autisme.

Skolevalget for os er ikke helt så nemt, som det er, når man har normaltfungerende børn, der skal i almindelig folkeskole. Det er langt mere kompliceret og indeholder mange flere overvejelser.

Og – det her skolevalg er virkelig vigtigt. Et af de vigtigste valg, vi kommer til at træffe for Christine i de kommende år. For skolen vil være altafgørende for hendes fortsatte trivsel. Hun skal kunne rummes, som hun er, og ses, som hun er. Jeg hører ofte ude i autismenetværket omkring skoler, der ikke har magtet opgaven, og hvor det i stedet er endt ud i børn, der ikke vil i skole. Og skolevægring er ikke at spøge med.

Besøg på skoler

Allerede nu, året før, gør vi os klar og har givet os i kast med at undersøge skoler. Vi har kig på to specialskoler for børn med autisme, som ligger i en nogenlunde radius af vores bopæl. En ligger i vores kommune (det åbenlyse valg), og en ligger i nabokommunen. Efter hvad jeg læser og hører rundt omkring, er skolerne meget ens og bruger samme pædagogik og tilgang til børnene.

Der er en enkelt synlig forskel på de to skoler. Specialskole 1 (den i vores kommune) er en specialskole, som ligger på en almindelig folkeskole. Dvs. specialskolebørnene skal ind ad samme indgang som folkeskolebørnene, og dernæst gå over i deres egen afdeling. Specialskole 2 (den i nabokommunen) er en specialskole, der ligger for sig selv i meget rolige omgivelser.

Når nu jeg ved, at Christine er ekstra sensitiv over for mange mennesker, især børn, og larm, så kan jeg godt blive bekymret for, om specialskole 1, med de omgivelser den ligger i, bliver for stor en mundfuld for Christine. For at få en god (skole)dag er det nemlig vigtigt, at man har så mange ressourcer som muligt, når man møder i skole. Og hvis man allerede er lav på energi, når man er trådt ind ad døren (hvilket børn med autisme i det hele taget ofte er), som det kunne tænkes at være tilfældet med specialskole 1, så er det svært at holde til undervisning oveni. Undervisningen i sig selv vil nemlig også tære på det samlede energiregnskab.

Christines far og jeg skal ud og besøge begge skoler i den nærmeste fremtid. Her tager vi en snak med dem og hører, hvordan de arbejder. Og i forhold til specialskole 1 bliver det interessant at høre, hvordan det fungerer, det der med at være en specialskole, som er en del af en stor almindelig folkeskole. For jeg er sikker på, at det sagtens kan fungere, måske også for os. Jeg holder sindet åbent.

Møde og visitation

Inden visitationen skal vi holde et møde i børnehaven, hvor leder og pædagoger fra børnehaven samt vores sagsbehandler og PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) fra kommunen deltager. Her skal vi drøfte Christine, hendes personlighed, hendes kompetencer og hendes udvikling og overveje, hvilken skole der vil være den rette for hende.

I kølvandet på dette møde skal Christine testes af en psykolog fra PPR, så vi får et samlet billede af hende. Bl.a. hendes kognitive niveau. Hun skal have lavet en såkaldt WISC-test. Ved udredningen for autisme, da hun var to år, kom hun ud af testene med normal begavelse, og vi regner da med, at det stadig er resultatet. Men vi vil gerne være helt sikre. Vi ser hende jo som værende super klog og dygtig, men det kan være svært helt at se, hvad der gemmer sig inde i hende.

Dette skulle så gerne munde ud i en indstilling til en specialskole. Og det er her, vi gerne vil kunne byde ind med, hvilken skole det skal være. Så derfor skal vi have besøgt skolerne inden da for at have så godt et grundlag som muligt.

Ligesom på folkeskoleområdet er der på specialskoleområdet frit skolevalg, så længe det drejer sig om samme type specialskoletilbud. De to skoler, vi overvejer, er samme type tilbud, så det skulle være muligt for os selv at vælge. Og vi forventer med en høj grad af sandsynlighed, at det er denne type tilbud, Christine bliver visiteret til.

Vi ser på ingen måde Christine fungere ved fx inklusion i almindelig folkeskole. Dertil er hendes funktionsniveau simpelthen ikke godt nok. Hendes spiseforstyrrelse taler også direkte imod at stresse hende på den måde. Hun ville ikke opnå nok støtte og dermed drukne.

Der findes skoler, der har specialklasser for autisme, men her er børnene ofte mere “velfungerende” end Christine, og har fx nok ikke behov for støtte ved spisning. Det eneste reelle valg, vi ser, er en ren specialskole, som har pædagogikken og støtten i orden.

Tiden må vise…

Tilbage er der kun at sige, at vi er ret spændte på de næste måneder. Og ikke kun på, hvordan det går med at få klippet Christines tungebånd, som I kan læse om andetsteds på bloggen (fx her og her).

Hele det her cirkus med skole bliver spændende. Testen af Christine, og hvordan hun mon tager det. Der kommer trods alt en fremmed person ind og skal teste hende. Om der nu skal blive en kamp ud af at få den rigtige skole, for det hører jeg tit om. Tiden må vise det.

Når man har et barn med autisme, er der sjældent ro på. Der er hele tiden overvejelser og tanker og next steps. Der er ikke kun dagligdagens problemstillinger, som jo også trækker tænder ud. Og der er tit mange ting, der skal planlægges og tages stilling til samtidig, hvilket gør hverdagen endnu mere stresset.

Nogle gange er det bare med at tage en dyb vejrtrækning og så kæmpe videre…

Tak, fordi du læste med!

Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du læse lidt om mig og min familie her og lidt om autisme her. Og du kan få besked om nye blogindlæg ved at tilmelde din mail her på bloggen, følge min facebookside eller instagram.