Lalandia – kan man overhovedet det? Vi blev på det stærkeste frarådet at tage til Lalandia, allerede da Christine var knapt et år, og vi var indlagt i spædbarnspsykiatrien pga. hendes spiseforstyrrelse. Ikke desto mindre måtte vi altså prøve det. Og stik mod alle odds var det en succes. Det er nok meget individuelt, om…Continue reading Lalandia vs. autisme

Stress og tics Det var virkelig tiltrængt med efterårsferie denne gang. Selv pædagogerne i børnehaven har kunnet mærke øget stress hos Christine. De seneste uger har hun haft tiltagende tics. Noget hun ellers sjældent har, så hun er klart stresset. Hjertescanning på hospitalet, motionsdag i børnehaven, søndagsgymnastik og flere andre ting har fået bægeret til…Continue reading Efterårsferie, stress og restitution

“Skal vi lege?” Normalt er det nu ikke sådan, Christine spørger. Hun er ikke særligt interesseret i det gensidige i legen. Ofte lyder det blot “Mor, vi skal lege” eller “Mor, du skal lege med mig”. Al leg foregår på hendes præmisser, dvs. hun bestemmer, hvordan vi skal lege, og hvem der gør hvad. Autismen gør…Continue reading Hvad skal vi lege?

Vores sociale udfordringer Det kan være meget svært for Christine at rumme oplevelser og aktiviteter, som ikke er en del af et fast ugentligt mønster (se også dette tidligere indlæg). Derfor er der også en naturlig grænse for, hvad vi kan foretage os sammen som familie i både hverdag og weekend. Vi er nødt til…Continue reading Det sociale liv – eller manglen på det