Stressreduktion inden skolestart

En vigtig milepæl

Jeg tror, det gælder for alle forældre, at deres barns start i børnehaveklasse er lidt af en milepæl. Lige pludselig er barnet ikke børnehavebarn, men skolebarn. Barnet er slet ikke lille mere, men synes nærmest at være vokset en halv meter på ingen tid.

For os var det ekstra stort, tror jeg. Det markerede noget af en overgang for os, fordi Christine rent faktisk kom ud af sin børnehavetid med skindet i behold. Hvis I har læst med på mine Facebook- og Instagram-opdateringer, så ved I, at det sidste halve år i børnehaven, var rigtigt hårdt for Christine. Fyldt med angst, OCD, spiseforstyrrelse og kriser, hvor hun lå på gulvet og ikke ville afsted om morgenen.

Derfor var det vigtigt for os at få hende stressreduceret inden skolestart. Vi stod nemlig et sted, hvor vi slet ikke kunne se, at hun ville kunne starte i skole med succes. Hendes stressniveau var tårnhøjt, og hendes nervesystem var tydeligt overbelastet. Hun trivedes ikke i børnehaven, var bange for flere af de andre børn, og de andre børn var generelt for forskellige fra hende.

Angst, stressreduktion og nedtrapning fra børnehaven

Angst

Christines voldsomme stress og angst startede så småt i efteråret 2018. Hun begyndte at få små panikanfald over ting, som hun var angst over for. Fx var hun pludselig meget bange for ambulancer og måtte have forsikring fra os om, at vi ikke skulle i sommerhus sommeren efter. Årsagen var, at der på en af vores strandture ved sommerhuset en dag var kommet en ambulance med blink og fuld udrykning kørende forbi os.

Flere måneder efter blev det af en eller årsag til et slags traume for Christine, efter at de på en køretur med børnehaven også havde set og hørt en ambulance køre forbi.

Hun blev også pludselig bange for balloner, og vi måtte fjerne alle balloner, oppustede såvel som ubrugte, fra huset.

Foråret 2019 var præget af mere angst og især begyndende ocd (se dette indlæg). Christine nåede en omgang skoldkopper, et par forkølelser og en mellemørebetændelse, hvilket bragte hende yderligere ud ad kurs pga de afbrudte rutiner, det medførte. Hun begyndte at blive utryg ved flere af børnene i børnehaven, især på hendes egen stue. De fleste havde intet eller dårligt sprog og rakte meget ud efter Christine eller hev hende fx spontant i håret. Ikke en god cocktail for en pige med et oversensitivt nervesystem.

Samtidig manglede der også den høje grad af struktur via piktogrammer og total forudsigelighed, som Christine via sin stress var endnu mere afhængig af. Det var ikke nok, at vi kompenserede herhjemme med ekstra stram struktur, når der ikke blev fulgt op ude.

Stressreduktion og nedtrapning

Christines OCD-agtige adfærd hæmmede både hendes og vores hverdag i ekstremt svær grad. Alting tog lang tid, der var ritualer, der skulle klares hele tiden. Ting, der skulle siges eller gøres, for at Christine kunne komme videre. Især skulle hun høre sig selv sige, at hun havde gjort tingene og havde et stort behov for, at vi var helt stille, når hun gjorde det.

Hendes madindtag i børnehaven svandt fuldstændigt ind. Til gengæld fik hun så spist godt hjemme til både morgenmad og aftensmad. Som om hun kun kunne få luft hjemme.

Mange morgener var det svært at få Christine ud ad sengen. Og hun kunne bruge op til 40 minutter på at få tisset. Hun kunne simpelthen ikke komme ned fra toilettet eller lagde sig på gulvet i træthed og frustration. Det var virkelig svært at komme i børnehave i bare nogenlunde tid om morgenen. Om aftenen fyldte hendes ritualer så meget, at hun også kom for sent i seng.

Konsekvensen blev, at vi i maj måned valgte at holde tre ugers akut ferie for at prøve at “nulstille” Christine. Og for at stressreducere. På de tre uger lykkedes det os at få en del af den pige, vi kendte, tilbage. Meget af hendes stress kom dog tilbage, da hun kom tilbage i børnehave i juni. Et eller andet overbelastede hende tydeligvis.

Noget måtte gøres, og i samarbejde med Christines kommende skole aftalte vi, at det bedste ville være langsomt at nedtrappe Christine fra børnehaven. Således var hun i de sidste par uger inden sommerferien kun afsted mandag, onsdag og fredag og kun fra lidt over 9 til 12.30. Samtidig tog vi hende hjem på sommerferie en uge tidligere end ellers planlagt. Børnehaven ville nemlig i den sidste uge inden vores sommerferie starte sommerprogrammet, hvor de fleste faste aktiviteter, som Christine var så afhængig af, ville udgå.

De kortere dage var tydeligt gode for Christine, som begyndte at vise mere glæde og færre tegn på stress. Så stressreduktionen virkede.

I de forløbne måneder havde vi i øvrigt intensiveret al struktur hjemme, bl.a. på opfordring fra Christine. Alle dagsaktiviteter var helt planlagte hver dag. Hvor vi før fx godt kunne have “fri leg” på hendes piktogrammer og bare finde på noget, havde hun nu brug for, at alle lege var aftalt ved starten af dagen. Vi indførte også udførlige piktogrammer for alle morgen- og aftenrutiner. Det virkede super godt.

Sommerferie

I løbet af de næste fem en halv uges sommerferie fik vi den pige tilbage, som vi kendte. Christine begyndte at ville være sammen med far igen, efter at hun havde klynget sig til mig i mange måneder.

Hun var i nedtrapningsperioden begyndt at spise bedre og mere varieret igen, og det blev kun bedre i ferien. Det var tydeligt, at der kom lidt ekstra sul på kroppen.

Hendes OCD-adfærd blev mindre, og hun virkede mere afslappet og glad.

Alle krav var sænket så meget som muligt, hvilket i familier med autisme kan være nødvendigt i stressede perioder. For mennesker med autisme kan selv de mindste ting, som fx at gå på toilettet eller tage tøj på selv, virke som et krav. Christine fik vores støtte til det hele, selv om hun bestemt ikke ville hjælpes. En del af hendes tvangstanker eller -handlinger gik nemlig på, at hun skulle gøre alt selv.

Sommerferien foregik hjemme. Ingen tur i sommerhus eller noget. Men i løbet af sommerferien kom Christine så meget i balance, at hun fortalte os, at hun gerne ville i sommerhus året efter. Frygten for sommerhus var altså også pist forsvundet sammen med stressen. Lalandia, som hun ellers ikke har villet besøge siden vinter/forår 2018, hvor hun blev meget syg dernede, fik hun også lyst til igen.

Vejret i sommers var heldigvis godt, så vi var meget udenfor og var især i badebassin på terrassen. Vi besøgte også bedsteforældre og gik og cyklede ture. Christine ville endelig cykle på sin cykel, som hun ellers ikke havde villet røre længe. Hendes balance og motorik var ikke helt i top på det punkt, så det var med støttehjul, og hun var så stolt over sin nye formåen.

Forberedelse til skolestart

Undervejs i sommerferien snakkede vi en del om skolestart, men “dyrkede” det ikke som sådan, så det ikke blev for spændende. Hvis I forstår? For megen snak om skole kunne gøre ventetiden svær for Christine, da hun uanset forberedelse på det ikke ville kunne forestille sig præcis, hvordan sådan noget skole foregår. Og den uforudsigelighed ville igen kunne give stress og angst.

Så vi talte ned til skolestart ved at have en helt visuel kalender, hvor Christine hver aften krydsede den netop overståede dag over. Hun er ekstremt glad for tal, datoer og ugedage, så det var også en sjov aktivitet for hende.

Vi lavede skoleopgaver med tal og bogstaver, som Christine elsker.

Vi arbejdede på at få hendes sengetid rykket frem (på trods af hendes færre men stadig mange ritualer), så det kunne passe med, at hun kunne få nok søvn, også efter skolestart. I børnehaven mødte hun kl. 9.00, men i skolen er mødetiden kl. 8.00, og der er en halv times kørsel derover mod 10 minutter til børnehaven.

Derfor rykkede vi bl.a. aftensmadens start frem, da Christine spiser enormt langsomt og på det tidspunkt stadig havde brug for en snack lige inden sengetid, fordi hun ikke fik spist nok til aftensmad. Og fordi det var en rutine, der ikke bare kunne brydes.

Og stik imod alle bekymringer inden ferien lykkedes det os at få rykket alle rutiner inklusiv sengetid med succes, så Christine blev klar til at starte i skole. Og ikke mindst blev hun mentalt klar og havde fået sit overskud tilbage.

Vi var heldige, at vores planlagte stressreduktion virkede. Men det krævede også megen planlægning og mange kræfter. Resultatet har været en super god skolestart og god trivsel i skolen, hvilket jeg vil skrive mere om i et senere indlæg.

Tak fordi du læste med!

(Overskuddet til at være aktiv her på bloggen har ikke været der længe. Men på min facebookside poster jeg jævnligt opdateringer omkring, hvordan det hele går med Christine, så smut gerne derover. Du kan finde linket på forsiden her på bloggen)

2 tanker om “Stressreduktion inden skolestart

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.