Om at forberede på noget ukendt

Vi har arbejdet rigtigt meget på at gøre næste uges rejse til Holland så smertefri som muligt for både Christine og os. At skulle rejse med fly til et fremmed land er simpelthen for abstrakt for hendes hjerne til at kunne forstå. Hun ved, hvad et fly er, og hun ved, der findes andre lande end vores. Men alt andet er ukendt for hende.

Christine spurgte fx flere gange for noget tid siden, om far skulle gå tur med hunden, mens hun bliver puttet om aftenen på hotellet i Holland. For han plejer jo at gå tur med hunden, når hun skal puttes. Det gør han hver eneste aften. Hun har bare ikke taget med i sammenhængen, at hunden jo naturligvis ikke er med i Holland. Den slutning kan hun ikke selv drage, så der skal hun have hjælp.

Hun har også behov for at kende sammenhængen mellem først at tage bilen til lufthavnen, så flyve med flyet, dernæst tage taxi til hotellet. Og så den omvendte rækkefølge på vejen hjem. Det kan være rigtigt svært for hende at greje inde i hovedet. Og her er det så, at det er godt at forberede hende med billeder.

Rejsebog med billeder

Christine forstår rigtigt meget, når man bare taler med hende. Så vi har talt turen til Holland igennem rigtigt mange gange gennem de seneste uger. Men fordi det er svært for hende at forstå hele konceptet med at rejse med fly til et andet land og bo på hotel, skal der også noget visuelt til. Mennesker med autisme opfatter ofte ting bedst visuelt. Det visuelle gør simpelthen, at de bedre forstår de informationer, de får. Og dermed kan de slappe mere af, fordi de er forberedte.

Derfor har vi lavet en rejsebog. Den indeholder billeder og tekst af stort set alle steps, vi skal tage på hele rejsen. Den er ret udførlig, primært fordi det er sådan en kort tur. Ud den ene aften og hjem næste eftermiddag. 

Bogen starter med et billede af fars bil i carporten herhjemme, for det er jo her, turen starter. Herefter er der billede af motorvejen på vej til lufthavnen og alle de steps, vi skal igennem i lufthavnen med indtjekning, security, boarding, osv. Der er et billede fra en flykabine, og billeder, der viser, at vi skal spænde vores sikkerhedsbælte måske have hørebøffer på. Ligeledes billeder med forslag til, hvad vi kan lave, mens vi flyver.

Således trevler vi hele turen igennem. Vi har været så heldige at finde billeder fra klinikken i Holland inde i facebookgruppen for stramt tungebånd. Nogle søde forældre har simpelthen, på deres tur dernede, taget billeder både af bygningen set udefra, af venteområdet og af behandlingsrummet. Det er ikke kun vores datter, der profiterer af at vide, hvordan klinikken ser ud, men naturligvis også andre større børn og voksne.

Et lille kig på bogen

Herunder følger et par udvalgte billeder fra vores rejsebog. Mindre kunne sikkert have gjort det, og man behøver jo ikke nødvendigvis lave en hel bog. Til at starte med lavede jeg egentlig bare et worddokument med billeder og tekst, som jeg så ville samle til et papirhæfte.

Men tanken om en rigtig lille bog, som vi kunne kigge på igen og igen, også efter turen, fangede mig alligevel. Det er det billigste tryk, dvs et hæfte, og er lavet via Cewe. Ingen reklame her, men vi brugte Cewe til vores bryllupsbog i sin tid og var godt tilfredse. Jeg tænker, at sådan et hæfte vil være mere holdbart end mit eget hjemmelavede papirhæfte.

Jeg håber, bogen vil gøre en forskel for Christines oplevelse af rejsen. At den vil gøre det bare en lille smule nemmere at håndtere ændringerne fra den normale hverdag til dette. At den vil give hende en bedre forståelse for rejsen, og hvad vi skal på rejsen, så hun ikke skal kværne rundt i en masse spørgsmål oppe i sit hoved, fordi hun ikke forstår, hvad der skal ske.

Afsted med os

Der er under en uge til, at vi tager afsted til Holland. Alt er nogenlunde klappet og klart. Christine har fået pas, og flybilletter og hotel er i orden.

Christine er rigtigt god til at samarbejde, når jeg masserer hende under tungen og i munden generelt. Det er vores forberedelse til aftercare, som handler om at få strakt og masseret såret under tungen, når hendes tungebånd er blevet klippet. Det er altafgørende for, at såret heler, som det skal og ikke vokser stramt sammen igen.

Christine får lov til at ligge med sin iPad, mens jeg nusser hende i munden, og har absolut ingen problemer med, at jeg også masserer lidt på indersiden af kinderne eller på ydersiden. Så min bekymring om, hvorvidt hun ville tillade mine fingre adgang til hendes mund, er blevet gjort til skamme. Heldigvis.

Tilbage er kun at håbe, at Christine kan rumme turen og indgrebet uden de store efterreaktioner. Her tanker jeg især i forhold til appetit. Og så håber vi, at tungebåndsklippet bl.a. vil hjælpe hendes mundmotorik, som er hovedformålet.

Tak, fordi du læste med!

Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du læse lidt om mig og min familie her og lidt om autisme her. Og du kan få besked om nye blogindlæg ved at tilmelde din mail her på bloggen, følge min facebookside eller instagram.