{"id":505,"date":"2018-01-26T11:40:28","date_gmt":"2018-01-26T10:40:28","guid":{"rendered":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?p=505"},"modified":"2018-07-02T12:21:56","modified_gmt":"2018-07-02T10:21:56","slug":"jeg-en-mor","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/","title":{"rendered":"Jeg, en mor"},"content":{"rendered":"

\"mor<\/a><\/p>\n

Om at forsvinde i andres behov<\/strong><\/h3>\n

Jeg skriver rigtigt meget her p\u00e5 bloggen om livet med Christine. Og jeg skriver ofte meget specifikt om Christine og hendes vanskeligheder. Jeg skriver ikke s\u00e5 meget om mig selv, og hvem jeg er. \u00c6rligt talt kan det ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt for mig at forklare, hvem jeg er, fordi jeg, hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, mest bare er “mor til Christine”. Jeg er forsvundet lidt i rollen over de seneste \u00e5r, m\u00e5 jeg nok indr\u00f8mme.<\/p>\n

P\u00e5 sin vis er det en positiv ting, for Christine i hvert fald, at jeg er g\u00e5et i symbiose med hende. Det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt og er det til dels stadig. Det er det, der har sikret, at jeg er fuldst\u00e6ndig p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med hende, kan afkode hendes kropssprog og ansigtsudtryk ned til mindste detalje og forhindre mange sammenbrud. Det er det, der har sikret hendes trivsel, ud over alle de andre tiltag vi har lavet i vores liv.<\/p>\n

For mit eget vedkommende har det m\u00e5ske ikke v\u00e6ret s\u00e5 hensigtsm\u00e6ssigt at g\u00e5 i et med min datter. Jeg har nok mistet noget af min egen identitet p\u00e5 den m\u00e5de, fordi jeg hele tiden har haft fokus p\u00e5 en andens behov og ikke p\u00e5 mine egne. Det er jo normalt, n\u00e5r man bliver mor, at man s\u00e6tter en del af sine egne behov i anden r\u00e6kke. Men her har jeg v\u00e6ret n\u00f8dt til at l\u00e6gge de fleste af mine egne behov helt til side. Helt ned til toiletbes\u00f8g. S\u00e5 mister man noget af sig selv.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det gamle liv og det nye liv<\/strong><\/h3>\n

F\u00f8r jeg blev mor, kunne jeg stort set g\u00f8re, hvad jeg ville, n\u00e5r jeg ville. Det kender de fleste nok. Jeg havde et godt job og tjente mine egne penge, jeg kunne tage p\u00e5 caf\u00e9 med veninderne, g\u00e5 i biografen, bes\u00f8ge familie og tage ud at rejse. G\u00e5 i supermarked, n\u00e5r det var n\u00f8dvendigt. G\u00e5 p\u00e5 toilettet, n\u00e5r jeg havde brug for det.<\/p>\n

De fleste bliver begr\u00e6nset i et vist omfang, der n\u00e5r der kommer b\u00f8rn til. Man kan ganske enkelt foretage sig mindre, end man kunne f\u00f8rhen. Det er man forberedt p\u00e5, inden man f\u00e5r b\u00f8rn. Men jeg havde aldrig regnet med, at hele mit liv skulle oml\u00e6gges og s\u00e6ttes i s\u00e5 faste og strukturerede rammer. At jeg skulle opleve at leve mere eller mindre isoleret med min lille familie. At jeg i lang tid skulle leve uden s\u00e6rligt megen medbestemmelse over mit eget liv.<\/p>\n

Det kan lyde h\u00e5rdt, n\u00e5r jeg skriver det, men det er ikke desto mindre sandheden. De fleste kan, n\u00e5r der er faldet lidt ro p\u00e5 familien efter deres barns f\u00f8dsel, begynde at se venner og familie, g\u00f8re de s\u00e6dvanlige ting som at g\u00e5 ud at k\u00f8be ind og ikke mindst genoptage deres arbejde efter barslen. De kan invitere familie og venner p\u00e5 bes\u00f8g helt spontant, og b\u00f8rnene kan m\u00e5ske lege sammen. De kan ogs\u00e5 f\u00e5 deres b\u00f8rn passet af bedstefor\u00e6ldre, mens de selv er ude en aften – ja, m\u00e5ske bliver deres b\u00f8rn passet en hel weekend.<\/p>\n

Vores liv er ikke s\u00e5dan.<\/p>\n

 <\/p>\n

De begr\u00e6nsende s\u00e6rlige behov<\/strong><\/h3>\n

Da jeg blev mor, oplevede jeg, hvor begr\u00e6nset jeg blev af de s\u00e6rlige behov, der havde gjort deres indtog i vores familie. Det var jo ikke bare en normal “vi er lige blevet for\u00e6ldre og har mindre tid til os selv”-situation.<\/p>\n

I f\u00f8rste omgang fik jeg en efterf\u00f8dselsreaktion, som naturligt gjorde, at jeg ikke kunne foretage mig s\u00e5 meget. Og allerede inden da havde vi jo oplevet, hvor p\u00e5virket Christine blev af selv de mindste \u00e6ndringer i hverdagen. Hun var super sensitiv p\u00e5 de fleste punkter. Af den grund vovede vi os ikke s\u00e5 mange steder hen. Da det ydermere var besv\u00e6rligt at give Christine mad andre steder end derhjemme (pga hendes spiseforstyrrelse<\/a> og de udfordringer, der fulgte med) holdt vi os mest hjemme i de vante rammer.<\/p>\n

Da Christine blev \u00e6ldre, begyndte hun for alvor at reagere med spisev\u00e6gring p\u00e5 de fleste uvante situationer og p\u00e5virkninger. For at sk\u00e6rme hende blev vi hjemme, hvor alt var det samme, og hun var tryg. Og vi undlod af samme \u00e5rsag at invitere familie eller venner p\u00e5 bes\u00f8g, fordi vi kunne se, at det p\u00e5virkede Christine i negativ retning. Skulle vi se venner eller familie, m\u00e5tte en af os tage afsted og den anden blive hjemme. Vi kunne lige tage p\u00e5 bes\u00f8g hos bedstefor\u00e6ldre alle tre, men ved alle andre sociale ting m\u00e5tte vi dele os op, s\u00e5 Christine kunne sk\u00e6rmes.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fastl\u00e5st<\/h3>\n

Vi har stadig ikke rigtigt venner p\u00e5 bes\u00f8g. Bes\u00f8g fra familie skal planl\u00e6gges og forberedes. Store sammenkomster g\u00f8r vi os ikke i. Der sender vi en repr\u00e6sentant i form af enten Christines far eller mig. Det er egentlig ikke, fordi jeg savner alt det her sociale. Men jeg savner at kunne g\u00f8re det<\/em>, hvis jeg har lyst. Ikke at skulle v\u00e6lge og ikke at skulle dele familien op.<\/p>\n

Fordi jeg g\u00e5r hjemme, har jeg kunnet v\u00e6re lidt social, mens Christine er i b\u00f8rnehave i hverdagene. Det er fint, hvis det lige passer med, at jeg har haft en veninde, der har v\u00e6ret p\u00e5 barsel, midlertidigt uden arbejde eller lignende. Men virkeligheden er jo, at de fleste arbejder i dagtimerne og har fri om aftenen og i weekenden; og det er her, at JEG ikke bare lige kan smutte afsted. N\u00e5r Christine er hjemme, skal jeg som udgangspunkt ogs\u00e5 v\u00e6re hjemme. Andet giver for mange b\u00f8lger, selv om det engang imellem godt kan lade sig g\u00f8re. Men det skal v\u00e6re i en rolig periode af Christines liv, og dem har der ikke v\u00e6ret mange af p\u00e5 det seneste.<\/p>\n

Det ER blevet bedre, og jeg kan foretage mig langt mere nu end tidligere. Ikke mindst kan jeg nu stort set f\u00e5 lov til at g\u00e5 p\u00e5 toilettet, n\u00e5r jeg vil…<\/p>\n

 <\/p>\n

Mig-tid<\/h3>\n

Da vi var dagsindlagt i psykiatrien, reagerede psykologen (hende, som du m\u00e5ske allerede har l\u00e6st om her<\/a>) meget p\u00e5, at jeg sagde, at jeg havde brug for “mig-tid”. Af en eller anden grund fandtes det behov vist ikke i hendes teoribog. Eller i hvert fald mente hun, at det behov var udtryk for, at jeg ikke var knyttet nok til min datter. Fordi jeg havde behov for at komme v\u00e6k et par timer. Som alle<\/em> m\u00f8dre har. P\u00e5 det tidspunkt havde jeg aldrig v\u00e6ret v\u00e6k fra Christine mere end m\u00e5ske en times tid ad gangen – og f\u00f8rst da hun var over et \u00e5r, var jeg v\u00e6k fra hende en hel formiddag og eftermiddag. Ansvaret for is\u00e6r sondegivning og madning havde hvilet meget tungt p\u00e5 mig, og Christine reagerede, n\u00e5r jeg var v\u00e6k. S\u00e5 det var mere smertefrit at blive hjemme.<\/p>\n

I dag ved jeg, ligesom dengang, at “mig-tid” er meget vigtig, for ALLE mennesker. Ikke kun mennesker med b\u00f8rn. Man har simpelthen brug for at v\u00e6re sig selv. Jeg har som s\u00e5dan mig-tid hver dag nu, mens Christine er i b\u00f8rnehave. Men mig-tiden stopper altid kl. 14.20, n\u00e5r jeg henter Christine, med mindre Christines far har mulighed for at hente hende. S\u00e5 har jeg lige lidt l\u00e6ngere. Og mig-tiden best\u00e5r ofte af husligt arbejde eller andet praktisk.<\/p>\n

Par-tid er ogs\u00e5 meget vigtig. Og det er noget, Christines far og jeg ikke har haft meget af. Som det er nu, lykkes det os at tage ud at spise frokost sammen engang imellem, n\u00e5r Christines far har en fridag. Middag ude er stadig ikke muligt. Christine kan endnu ikke passes i aftentimerne, men det er noget, som vi fremadrettet vil arbejde p\u00e5. Det kr\u00e6ver bare ro og balance og ingen andre nye tiltag i Christines liv for, at det kan lade sig g\u00f8re. Og det sker sj\u00e6ldent.\u00a0Vi var til bryllup sammen for snart tre \u00e5r siden, og Christine blev passet hjemme hos os af sin dagplejemor. Det skabte s\u00e5 megen ravage hos Christine efterf\u00f8lgende, at vi ikke har gentaget fors\u00f8get.<\/p>\n

 <\/p>\n

Dengang jeg havde et arbejde<\/strong><\/h3>\n

N\u00e5r man bliver mor og oplever de pludselige begr\u00e6nsninger, tror jeg, de fleste nogle gange dr\u00f8mmer sig tilbage til dengang, hvor de var frie og uafh\u00e6ngige. Man elsker det lille nye v\u00e6sen betingelsesl\u00f8st, men der er alligevel en del af en, der dr\u00f8mmer sig tilbage til dengang, hvor man bare var sig selv.<\/p>\n

Jeg har n\u00e6rmest glemt, hvordan det var dengang – f\u00f8r Christine. Men jeg husker dog tydeligt, dengang jeg havde et arbejde og skabte v\u00e6rdi p\u00e5 en anden m\u00e5de, end jeg g\u00f8r i dag. Snakkede med voksne mennesker i dagtimerne, m\u00f8dte sp\u00e6ndende mennesker og talte helvedes meget i telefon. Var en vigtig person i andre sammenh\u00e6nge end bare p\u00e5 hjemmefronten.<\/p>\n

Dr\u00f8mmen er stadig at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Den er bare skudt lidt ud i fremtiden. I hvert fald til Christine er startet i skole, og vi ved, om og i s\u00e5 fald hvor mange timer om dagen, hun kan v\u00e6re afsted. Som det er i dag, ville jeg kunne v\u00e6re p\u00e5 arbejde mellem kl. 10 og kl 13.30 hver dag, og det er sv\u00e6rt at s\u00f8ge arbejde under de foruds\u00e6tninger. Jeg ville ikke kunne arbejde hjemme under sygdom, ej heller om aftenen.<\/p>\n

Jeg har oplevet folk sige til mig, at de ville \u00f8nske, de ogs\u00e5 kunne g\u00e5 hjemme. Personligt misunder jeg dem, at de kan g\u00e5 p\u00e5 arbejde. Det er rart at have muligheden for at g\u00e5 hjemme, passe s\u00e5 godt p\u00e5 Christine, som jeg kan. Have mulighed for at lade lidt op, mens hun er i b\u00f8rnehave. Men det er ogs\u00e5 h\u00e5rdt at v\u00e6re “koblet helt fra”, v\u00e6re uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Is\u00e6r n\u00e5r man altid har v\u00e6ret vant til at v\u00e6re meget selvst\u00e6ndig og tjene sine egne penge. For mig var mit arbejde en stor del af min personlighed og identitet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Bedre ved mig selv – om motion og medicin<\/strong><\/h3>\n

Jeg skal blive bedre til at g\u00f8re nogle gode ting for mig selv. Ikke kun leve for andre, selv om det er det, st\u00f8rstedelen af mit liv handler om. Blandt andet derfor er jeg langsomt begyndt at arbejde p\u00e5 at komme i bedre form. Smide de ekstra kilo, som har v\u00e6ret der, siden jeg blev gravid.<\/p>\n

Det har indtil videre v\u00e6ret sv\u00e6rt, fordi jeg i stor stil har m\u00e5ttet spise den samme ret kalorieholdige mad som Christine, for at hun ville spise den. Da hun var mindre, skulle jeg fx altid spise en kanelgiffel, n\u00e5r hun fik en. Og hun holdt \u00f8je med, at jeg spiste den. Nu er vi n\u00e5et dertil, hvor hun kan spise \u00e9n ting, og jeg kan spise noget andet. Eller hun kan spise noget, uden<\/em> at jeg spiser samtidig.<\/p>\n

Jeg er begyndt at g\u00e5 lidt l\u00e6ngere med hunden om morgenen, spise lidt mindre og lidt sundere. Den store tr\u00e6ning bliver det ikke til, men det er ogs\u00e5 sm\u00e5 skridt. Energien skal v\u00e6re der. Og det virker indtil videre. Jeg er i hvert fald blevet lidt lettere. Og jeg f\u00f8ler mig bedre tilpas.<\/p>\n

Jeg er ogs\u00e5 ved at komme ud ad den osteklokke, som jeg har v\u00e6ret lukket inde i af medicinen. Den medicin, som jeg har taget, siden Christine var f\u00e5 m\u00e5neder gammel. Man anbefales at tage den i hvert fald i et par \u00e5r, og her i efter\u00e5ret havde jeg taget den i fire \u00e5r. Dog kun halv dosis de sidste par \u00e5r. Kvart dosis siden i efter\u00e5ret. Og nu er overskuddet her alts\u00e5 til at trappe helt ud. Angstsymptomer har jeg ikke m\u00e6rket noget til i flere \u00e5r, og jeg n\u00e6gter at proppe mig med medicin, bare fordi vi lever i en s\u00e5rbar situation her i familien. Og det vil hj\u00e6lpe p\u00e5 v\u00e6gten at f\u00e5 medicinen ud ad systemet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den med iltmasken<\/strong><\/h3>\n

Jeg bryder mig generelt ikke om at v\u00e6re egoistisk. Og jeg kan godt se, at det er et egoistisk behov at have brug for at v\u00e6re mig selv og finde mig selv efter det, vi have v\u00e6ret igennem de sidste \u00e5r. Men det er ogs\u00e5 et menneskeligt behov.<\/p>\n

Jeg h\u00f8rer tit den der med “tag iltmasken p\u00e5 selv, f\u00f8r du hj\u00e6lper andre”, og det er jo rigtigt nok. Jeg fungerer bare s\u00e5dan, at jeg holder ud og putter iltmasken p\u00e5 alle andre, f\u00f8r jeg putter den p\u00e5 mig selv. Og herhjemme er iltmaskerne bare ligesom blevet ved med at falde af de andre, s\u00e5 jeg har n\u00e6gtet at tage min egen p\u00e5. Det skal der m\u00e5ske laves lidt om p\u00e5 – en dag…<\/p>\n

Jeg tror, mange t\u00e6nker: “Hvorfor arbejder de ikke lidt mere p\u00e5, at Christine kan passes, s\u00e5 de kan komme ud? Hvorfor kan hun ikke bare v\u00e6re ligeglad med, at Christine reagerer p\u00e5, at hun er v\u00e6k en aften? Hvorfor tilpasser de hele deres verden efter deres barn?” Svaret er nok, at man skal leve i det for at forst\u00e5 det. Vi lever i en ret ekstrem situation, fordi Christine er s\u00e5 hypersensitiv, som hun er. Vi kan se klare resultater, n\u00e5r vi tilpasser tingene til Christines behov – og klar tilbagegang, n\u00e5r vi tager mindre hensyn.<\/p>\n

S\u00e5 ja, jeg ofrer mig. Jeg synes, jeg har ofret enormt meget som mor. Og Christines far har ofret enormt meget som far. N\u00e5r man bliver for\u00e6ldre, regner man som udgangspunkt med at f\u00e5 et sundt og raskt barn. Det sker bare ikke altid. Det netv\u00e6rk, jeg har opbygget gennem de sidste \u00e5r, viser mig med al tydelighed, hvor mange der pludselig oplever, at lynet sl\u00e5r ned, n\u00e5r de f\u00e5r b\u00f8rn. P\u00e5 den ene eller anden anden m\u00e5de. Det v\u00e6re sig sygdom, handicap eller m\u00e5ske endda d\u00f8d. Det kan ikke undg\u00e5 at \u00e6ndre en som menneske, \u00e6ndre ens prioritering.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvem er jeg s\u00e5?<\/strong><\/h3>\n

Ja, hvem er jeg? Hvem er jeg blevet til? Jeg kan godt se den gamle mig derinde et sted, men jeg bliver aldrig den samme person igen. Men den her nye mig har ogs\u00e5 rigtigt mange kvaliteter og har vist sig at kunne klare lidt af hvert. Jeg har kunnet klare ting, jeg aldrig havde regnet med. Jeg har kunnet klare rigtigt megen modgang uden at kn\u00e6kke. Lige bortset fra de f\u00f8rste par m\u00e5neder af Christines liv.<\/p>\n

Det skal ikke v\u00e6re nogen hemmelighed, at jeg er den, der har holdt hovedet mest oven vande herhjemme. Det har jeg tvunget mig selv til. Jeg er bygget s\u00e5dan, at jeg kan holde sammen p\u00e5 mig selv igennem det meste. Uden at kn\u00e6kke. Det betyder ikke, at jeg ikke lider eller er s\u00e5rbar indvendigt. Det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er forf\u00e6rdeligt, at mit barn har f\u00e5et en autismediagnose og skal have hj\u00e6lp og st\u00f8tte resten af livet.<\/p>\n

Men jeg har accepteret tingenes tilstand og lever med det. Jeg er en korkprop, som ikke synker ned. Det er Christine i \u00f8vrigt ogs\u00e5. Jeg har i stedet valgt at fokusere p\u00e5 alle de positive ting og fremskridt, jeg kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, for hvis jeg kun ser modgang, s\u00e5 kommer jeg ingen vegne. Og det g\u00f8r Christine heller ikke. Det er mit job at hj\u00e6lpe Christine med at se sine styrker og kompetencer p\u00e5 trods af sin diagnose.<\/p>\n

Jeg\u00a0har fortalt Christines far, at jeg f\u00f8rst kn\u00e6kker, n\u00e5r han og Christine kan st\u00e5 selv. For s\u00e5 er der plads til det. Men det tror jeg ikke sker. De to er langt mere s\u00e5rbare og f\u00f8lsomme end mig. S\u00e5 indtil videre er jeg deres klippe. Det er, hvad jeg er. Og det er jeg faktisk lidt stolt af.<\/p>\n

Tak fordi du l\u00e6ste med!<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du l\u00e6se lidt om mig og min familie her<\/a>.\u00a0Og du kan f\u00e5 besked om nye blogindl\u00e6g ved at tilmelde din mail her p\u00e5 bloggen, f\u00f8lge min\u00a0facebookside<\/a>\u00a0eller instagram<\/a>.<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om at forsvinde i andres behov Jeg skriver rigtigt meget her p\u00e5 bloggen om livet med Christine. Og jeg skriver ofte meget specifikt om Christine og hendes vanskeligheder. Jeg skriver ikke s\u00e5 meget om mig selv, og hvem jeg er. \u00c6rligt talt kan det ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt for mig at forklare, hvem jeg er, fordi…Continue reading Jeg, en mor<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"Meget langt og lidt s\u00e5rbart indl\u00e6g, hvor jeg deler nogle af tankerne omkring at v\u00e6re lidt forsvundet i morrollen og s\u00e6rlige behov. Og om ikke at v\u00e6re s\u00e5 meget mig.","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[12],"tags":[],"wppr_data":{"cwp_meta_box_check":"No"},"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"yoast_head":"\nJeg, en mor - Christines Verden<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Jeg skriver jo rigtigt meget her p\u00e5 bloggen om livet med Christine. Og jeg skriver ofte meget specifikt om Christine og hendes vanskeligheder. Jeg skriver ikke s\u00e5 meget om mig selv, og hvem jeg er. \u00c6rligt talt kan det ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt for mig at forklare, hvem jeg er. Jeg er jo bare mor.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Jeg, en mor - Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Jeg skriver jo rigtigt meget her p\u00e5 bloggen om livet med Christine. Og jeg skriver ofte meget specifikt om Christine og hendes vanskeligheder. Jeg skriver ikke s\u00e5 meget om mig selv, og hvem jeg er. \u00c6rligt talt kan det ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt for mig at forklare, hvem jeg er. Jeg er jo bare mor.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2018-01-26T10:40:28+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-07-02T10:21:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/mother-589730__340-300x200.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\">\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Christines Verden\">\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\">\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"11 minutter\">\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/\",\"name\":\"Christines Verden\",\"description\":\"- om livet som mor til et barn med autisme\",\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/mother-589730__340.jpg?fit=510%2C340\",\"width\":510,\"height\":340,\"caption\":\"mor christines verden\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#webpage\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/\",\"name\":\"Jeg, en mor - Christines Verden\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2018-01-26T10:40:28+00:00\",\"dateModified\":\"2018-07-02T10:21:56+00:00\",\"description\":\"Jeg skriver jo rigtigt meget her p\\u00e5 bloggen om livet med Christine. Og jeg skriver ofte meget specifikt om Christine og hendes vanskeligheder. Jeg skriver ikke s\\u00e5 meget om mig selv, og hvem jeg er. \\u00c6rligt talt kan det ogs\\u00e5 v\\u00e6re sv\\u00e6rt for mig at forklare, hvem jeg er. Jeg er jo bare mor.\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/\"]}]},{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#webpage\"},\"author\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"headline\":\"Jeg, en mor\",\"datePublished\":\"2018-01-26T10:40:28+00:00\",\"dateModified\":\"2018-07-02T10:21:56+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#webpage\"},\"commentCount\":0,\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#primaryimage\"},\"articleSection\":\"Autisme\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/26\/jeg-en-mor\/#respond\"]}]},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\",\"name\":\"Christines Verden\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/0.gravatar.com\/avatar\/9e5bf4c9bed6f510e662000f5ade5d65?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Christines Verden\"},\"logo\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p99F8c-89","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack-related-posts":[{"id":850,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/09\/14\/forloebet-efter-turen-til-holland\/","url_meta":{"origin":505,"position":0},"title":"Forl\u00f8bet efter turen til Holland","date":"14. september 2018","format":false,"excerpt":"H\u00e5rdere end forventet Overskuddet herhjemme er stadig minimalt, s\u00e5 historien om hele turen til Holland for at f\u00e5 klippet tungeb\u00e5nd m\u00e5 vente lidt. Men overordnet set, til de, der ikke har fulgt med p\u00e5 facebooksiden eller instagram, s\u00e5 gik alt godt. Jeg havde godt h\u00f8rt, at forl\u00f8bet med aftercare (tungestr\u00e6k\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"christines verden aftercare","src":"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/lweHmqRoTC2cIPeYbHVDQ-e1536927010505.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":529,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/02\/16\/tilbage-til-hverdagen-med-et-lille-twist\/","url_meta":{"origin":505,"position":1},"title":"Tilbage til hverdagen, med et lille twist","date":"16. februar 2018","format":false,"excerpt":"Jeg er ved at v\u00e6re tilbage - vi er ved at v\u00e6re tilbage Men ogs\u00e5 kun n\u00e6sten. Det har v\u00e6ret en h\u00e5rd omgang, det med influenzaen. Jeg indr\u00f8mmer gerne, at jeg blev s\u00e5dan rigtigt \"mandesyg\", som nogle har en tendens til at kalde det. Der er s\u00e5dan en holdning til,\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/IMG_4184-e1518772901625-300x225.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":279,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/11\/03\/relationen-til-min-datter\/","url_meta":{"origin":505,"position":2},"title":"Relationen til min datter","date":"3. november 2017","format":false,"excerpt":"Den sv\u00e6re relation Det her er et emne, der fylder meget hos mig. Og det er et emne, der h\u00f8jst sandsynligt ogs\u00e5 fylder meget hos andre for\u00e6ldre til b\u00f8rn med autisme. For relationen til et barn med autisme er virkelig ikke nem, uanset hvor meget man elsker sit barn. B\u00f8rn\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/IMG_3850-225x300.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":527,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/02\/09\/influenza-naar-mor-er-lagt-ned\/","url_meta":{"origin":505,"position":3},"title":"Influenza - n\u00e5r mor er lagt ned","date":"9. februar 2018","format":false,"excerpt":"Der er kun meget lidt energi til at f\u00e5 skrevet p\u00e5 bloggen i denne uge. Jeg er stadig lagt ned med influenza. Det blev ugen, hvor Christine for f\u00f8rste gang i sit liv oplevede, at mor kan blive syg. Det har hun ikke pr\u00f8vet f\u00f8r, og det har v\u00e6ret meget\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":715,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/06\/08\/naar-man-faar-lyst-til-at-flygte-fra-sit-eget-liv\/","url_meta":{"origin":505,"position":4},"title":"N\u00e5r man f\u00e5r lyst til at flygte fra sit eget liv","date":"8. juni 2018","format":false,"excerpt":"H\u00e5rde tiderDe seneste uger herhjemme har v\u00e6ret h\u00e5rde. Rigtigt h\u00e5rde. Og is\u00e6r den sidste uge har mildest talt v\u00e6ret noget l-o-r-t. Vi har virkelig oplevet bagsiden af autismen, og hvordan vores hverdag bliver, n\u00e5r Christine er presset. Hvordan hun bliver et helt andet, udadreagerende barn, der river og sl\u00e5r, hvor\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":363,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/11\/17\/om-at-bevare-selvtilliden-som-mor\/","url_meta":{"origin":505,"position":5},"title":"Mor med selvtillid","date":"17. november 2017","format":false,"excerpt":"Selvtilliden, som er s\u00e5 vigtig Jeg havde egentlig t\u00e6nkt, at jeg i denne uge ville give lidt mere indblik i vores tid i psykiatrien. De ting, vi oplevede. Gode som d\u00e5rlige. Men for at huske tingene mere i detaljer ville jeg v\u00e6re n\u00f8dt til at genneml\u00e6se vores journal igen. Og\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/11\/overcoming-2127669__340-300x212.png?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/505"}],"collection":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=505"}],"version-history":[{"count":13,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/505\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":758,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/505\/revisions\/758"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=505"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=505"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=505"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}