{"id":437,"date":"2017-12-22T12:33:09","date_gmt":"2017-12-22T10:33:09","guid":{"rendered":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?p=437"},"modified":"2018-10-18T16:40:55","modified_gmt":"2018-10-18T14:40:55","slug":"om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/","title":{"rendered":"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 3 af 3)"},"content":{"rendered":"
\"Spiseforstyrrelse<\/a>
Knapt et \u00e5r og vild med at tygge p\u00e5 bacon<\/figcaption><\/figure>\n

Sidste del af historien…<\/h3>\n

…om Christines spiseforstyrrelse er den rareste at skrive. Helt sikkert. Egentlig er det jo slet ikke rart at skrive om en spiseforstyrrelse. Men det er fantastisk at kunne berette om de fremskridt, Christine har opn\u00e5et de seneste \u00e5r.<\/p>\n

N\u00e5r man kigger p\u00e5, at vi kommer fra en tid, hvor Christine var hundrede procent sondeern\u00e6ret, s\u00e5 har Christine taget nogle k\u00e6mpe skridt mod normal spisning. Det er sv\u00e6rt at sp\u00e5 om, hvorvidt hendes forhold til mad nogensinde bliver helt…normalt. Jeg tror det ikke. Men lidt normalitet er bedre end ingen.<\/p>\n

(l\u00e6s i \u00f8vrigt f\u00f8rste del af historien her<\/a> og anden del af historien her<\/a>)<\/p>\n

 <\/p>\n

Udskrivelse fra dagindl\u00e6ggelse<\/strong><\/h3>\n

Vores f\u00f8rste spring mod en mere normal hverdag kom, da vi blev udskrevet fra dagindl\u00e6ggelse og overgik til f\u00e5 ugentlige hjemmebes\u00f8g. Begge vi for\u00e6ldre var meget belastede af dagindl\u00e6ggelsen, den daglige k\u00f8rsel frem og tilbage, observationerne osv. Is\u00e6r Christines far fik hurtigt nok under sidste del af sin barsel, og han blev vores n\u00f8gle til udskrivelse.<\/p>\n

Der var ingen tvivl om, at b\u00e5de Christine og vi trivedes meget bedre ved at v\u00e6re i hjemmet frem for at k\u00f8re ud til psykiatrien. N\u00e5r vi kigger tilbage, kan vi tydeligt se, at Christine reagerede meget p\u00e5 skiftene. Og hun blev i journalen ofte beskrevet som v\u00e6rende mere tryg, gladere og i bedre kontakt med os i hjemmet. Der var simpelthen ikke ro p\u00e5 hendes system, n\u00e5r hun skulle v\u00e6k hjemmefra, ud blandt flere fremmede mennesker og til et fremmed rum, som hun dog over tid v\u00e6nnede sig til. Hendes sensitivitet var ikke til at tage fejl af, dengang som nu.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den faste f\u00f8de<\/h3>\n

Christine havde fortsat udfordringer med at spise fast f\u00f8de. Meget kom ind i munden, blev gnasket lidt p\u00e5 og kom s\u00e5 ud. Skemaden skulle blendes fuldst\u00e6ndigt, for at hun overhovedet kunne have den i munden. Blot noget s\u00e5 sm\u00e5t som riskorn kunne hun ikke bearbejde i munden. Det var fortsat meget f\u00e5 skefulde, hun fik ind af den flydende mad, og fingermad, s\u00e5 som sm\u00e5 bidder br\u00f8d osv, kom som sagt ogs\u00e5 ud igen. Sm\u00f8r var den helt store vinder. N\u00e5r jeg senere har fortalt om Christines f\u00f8derepertoire, efter at vi blev udskrevet fra dagindl\u00e6ggelse, har jeg n\u00e6vnt tre ting: m\u00e6lk, sm\u00f8r og blendet lasagne\/kylling og ris p\u00e5 glas. M\u00e6lk i store m\u00e6ngder (det var det, hun levede af) og resten i meget sm\u00e5 m\u00e6ngder.<\/p>\n

Udviklingen i madindtag kom langsomt over tid. Vi bem\u00e6rkede, at Christine hurtigt blev meget selektiv i sit f\u00f8devalg. Indtil hun var et \u00e5r, smagte hun gerne p\u00e5 det meste. Men det \u00e6ndrede sig hurtigt. Sommeren efter udskrivelse fra dagindl\u00e6ggelse var hun plaget af en slem fork\u00f8lelse, og samtidig var det rigtigt varmt og lummert i vejret, og det p\u00e5virkede hendes appetit.<\/p>\n

Da hun blev et \u00e5r, lige efter sonden var fjernet, vejede hun 7,7 kg. Ikke nogen kampv\u00e6gt ligefrem. Men det gik langsomt fremad. En meget positiv ting var ogs\u00e5, at vi fik lov til at holde op med at f\u00f8re skemaer over, hvor meget Christine spiste og drak. Det gjorde vi fast i psykiatrien, s\u00e5 de kunne f\u00f8lge hendes madindtag, og vi ville gerne v\u00e6k fra det. Det gav et usundt fokus p\u00e5 mad, og det sammen med de ugentlige vejninger var virkelig en belastning, selv om man nok kan mene, at det tidligere var et n\u00f8dvendigt onde. Vejningerne fortsatte dog lidt endnu.<\/p>\n

 <\/p>\n

Afsk\u00e6rmning og hyperaktivitet<\/h3>\n

Christine var enormt f\u00f8lsom over for ydre stimuli, s\u00e5 hvis der var for mange ting p\u00e5 bordet, eller noget, der var mere sp\u00e6ndende end mad, s\u00e5 kunne hun ikke koncentrere sig om at spise. Vi l\u00f8ste en del af udfordringen ved at lave en hvid “sk\u00e6rm”, som vi satte tv\u00e6rs hen over spisebordet, n\u00e5r hun sad for bordenden og skulle spise. S\u00e5 kunne hun ikke se de eventuelt sp\u00e6ndende ting bag den. Det hjalp.<\/p>\n

Generelt havde Christine ogs\u00e5 enormt megen uro i kroppen og kunne ikke sidde stille l\u00e6nge ad gangen ved bordet. S\u00e5 kom der brok, og hun ville v\u00e6k fra bordet. Mellemm\u00e5ltider m\u00e5tte serveres ved sofabordet. Hun var meget morsyg og kunne ikke have, at jeg var ude af syne. Morsygen var yderligere forst\u00e6rket af, at vi havde opstartet indk\u00f8ring i dagpleje hen over sommeren. Dagplejeopstart gav ogs\u00e5 naturligt uro hos Christine, s\u00e5 hun havde mindre appetit.<\/p>\n

Hun viste sj\u00e6ldent tegn p\u00e5 sult eller t\u00f8rst og var sv\u00e6r at tyde. Men energi manglede hun ikke.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ergoterapeuten<\/h3>\n

Der begyndte stille og roligt at ske noget med Christines lyst og vilje til at spise efter sommerferien i 2014, da hun var et \u00e5r og nogle m\u00e5neder. Fork\u00f8lelsen fortog sig, hedeb\u00f8lgen stilnede af, og hun var ved at v\u00e6nne sig til dagplejen. Vi havde ogs\u00e5 haft bes\u00f8g af Ulla Lebahn (den seje ergoterapeut<\/a>) hen over sommeren. Hendes r\u00e5dgivning gjorde en klar forskel for os, blandt andet fordi hun, i mods\u00e6tning til psykiatrien, havde viden om mundmotorik og f\u00f8devarer, der passede til der, hvor Christine var i sin spiseudvikling. Christine var jo ikke alderssvarende efter den lange tid med sonde. Og hun viste klare tegn p\u00e5 f\u00f8lsomhed i mund og sv\u00e6lg.<\/p>\n

Vi fik l\u00e6rt Christine selv at kravle op og ned fra sin h\u00f8jstol. S\u00e5 kunne hun selv forlade bordet, hvis det blev for voldsomt for hende. Vi fik tips til f\u00f8devarer, fx knasende ting, der kunne stimulere hendes tyggefunktion og hendes lyst til at spise. M\u00e5let for Ulla var generelt at f\u00e5 gjort Christine mere selvst\u00e6ndigt spisende, hvor psykiatrien gerne ville have, at vi styrede det hele. Og det oplevede Christine m\u00e5ske som et pres. Vi havde allerede selv arbejdet mod psykiatrien p\u00e5 flere punkter, da vi lod Christine spise med ske selv, fordi det var rarest for hende. Det var lige i Ullas \u00e5nd.<\/p>\n

 <\/p>\n

Udviklingen, der tog fart<\/h3>\n

Christine begyndte langsomt at kunne spise mere og lidt flere f\u00f8devarer. Jeg tror, det var hen over sommeren, at vi stoppede med at blende maden. Vi s\u00f8rgede stadig for at putte masser af sm\u00f8r, olie og fl\u00f8de i hendes mad, s\u00e5 den blev s\u00e5 energit\u00e6t som muligt.<\/p>\n

Langsomt begyndte sulttegn at vise sig, og Christine kunne spise ting med mere grov konsistens. Dagplejemoren, som havde Christine som eneste barn, var en stor hj\u00e6lp i spisetr\u00e6ningen. Det var fortsat sm\u00e5 portioner, der r\u00f8g ned, og al appetit r\u00f8g ved den mindste fork\u00f8lelse, eller hvis der var sket for meget i l\u00f8bet af dagen eller ugen. Men alt i alt gik det fint fremad.<\/p>\n

I oktober, da Christine var n\u00e6sten halvandet \u00e5r, blev vi endelig afsluttet fra psykiatrien. Det havde vi selv \u00f8nsket. Vi var efterh\u00e5nden virkelig tr\u00e6tte af hjemmebes\u00f8g, v\u00e6gtopf\u00f8lgninger, “uddannelse” i hvordan vi skulle h\u00e5ndtere Christine, og alt hvad der fulgte med. Desuden var vi godt hjulpet af ergoterapeuten, af fysioterapi, som vi havde f\u00e5et bevilget og ikke mindst af dagplejemoren. Flere spillere havde vi simpelthen ikke brug for.<\/p>\n

Psykiatrien indvilgede i udskrivelse, men vi blev enige om at f\u00f8lge op p\u00e5 Christine generelle udvikling et halvt \u00e5rs tid senere. Hun var nemlig stadig sprogforsinket, havde udfordringer med \u00f8jenkontakt og var yderst sensitiv. Vejninger overgik til hospitalet, hvor vi er kommet lige siden.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hamburgerryg, medister…<\/h3>\n

Jeg glemmer aldrig, da Christine pludselig en dag begyndte at kunne spise hamburgerryg. Som i den store steg, ikke p\u00e5l\u00e6gget. Jeg tror, hun var ca. halvandet \u00e5r, vinteren 2014, da hun tog sin f\u00f8rste bid af det. Og medister og r\u00f8de p\u00f8lser begyndte hun ogs\u00e5 at kunne spise.<\/p>\n

Hun var en selektiv pige, s\u00e5 hun fik hurtigt sine faste retter. Boller i karry var (og er stadig) en af hendes favoritter. Dagplejemoren fandt p\u00e5 at lave \u00e6ggekage, og det var en succes. Samtidig kunne man fylde den med fede ting som sm\u00f8r og fl\u00f8de. Jeg begyndte ogs\u00e5 selv at lave \u00e6ggekage til Christine og puttede med succes lidt tyndt udsk\u00e5ret hamburgerryg i. Hun kunne stadig kun klare forholdsvis bl\u00f8de f\u00f8devarer, s\u00e5 helt fast k\u00f8d kunne hun ikke tygge. Og det fortsatte s\u00e5dan l\u00e6nge.<\/p>\n

Det gik meget langsomt med v\u00e6gten, men det gik da fremad. Da Christine var halvandet \u00e5r, vejede hun 8,4 kg, og da hun var to \u00e5r var v\u00e6gten steget til lige over 9 kg. Stadig en lav v\u00e6gt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at det vejer de fleste babyer, f\u00f8r de fylder et \u00e5r. Som tre\u00e5rig l\u00e5 hun p\u00e5 lige over 10 kg.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den store drejning<\/h3>\n

Den helt store afg\u00f8rende positive drejning i Christines madhistorie startede, da hun var blevet tre \u00e5r. Siden hun var baby, havde hun snorket noget s\u00e5 grusomt om natten og haft problemer med at tr\u00e6kke vejret gennem n\u00e6sen. Jeg havde dr\u00f8ftet det med en \u00f8re-, n\u00e6se-, halsl\u00e6ge, da hun var halvandet \u00e5r. Da jeg n\u00e6vnte ordet “polypper” for ham, sagde han bare “alle b\u00f8rn har polypper” og aff\u00e6rdigede det.<\/p>\n

Men den her kronisk stoppede n\u00e6se og Christines snorken kunne jeg simpelthen ikke l\u00e6gge fra mig. Selv om vi havde v\u00e6nnet os til, at s\u00e5dan var hun jo bare. Jeg t\u00e6nkte, at det jo m\u00e5tte g\u00f8re noget ved appetitten, n\u00e5r man mest trak vejret gennem munden. S\u00e5 i sommeren 2016 tog vi endelig til en ny \u00f8re-, n\u00e6se-, halsl\u00e6ge, som straks foreslog operation for polypper. Der var lidt ventetid, men vi fik tid til operation i september 2016. Resultatet blev, at de fik fjernet det st\u00f8rste polypv\u00e6v, de nogensinde havde set hos s\u00e5 lille et barn!<\/p>\n

Jeg har efterf\u00f8lgende v\u00e6ret overbevist om, at Christine m\u00e5 have v\u00e6ret f\u00f8dt med k\u00e6mpe polypper. Og at det m\u00e5 have haft stor indflydelse p\u00e5 hende evne til at drikke af fx sutteflasken, for selv dengang husker jeg jo, at hun hev efter vejret, n\u00e5r hun havde drukket bare en smule. Og efterf\u00f8lgende p\u00e5virkede det ogs\u00e5 hendes lyst til at spise.<\/p>\n

Hun kunne straks efter operationen tr\u00e6kke vejret normalt og snorkede ikke mere. Hun begyndte at drikke mere og spise mere. Hun kunne ogs\u00e5 smage mere, fx klagede hun over, at tandpastaen var for st\u00e6rk. Selv om det var den, vi altid havde brugt.<\/p>\n

Faktisk begyndte hun at kunne spise og drikke mere, end hendes lille maves\u00e6k kunne rumme. Og n\u00e5r man har problemer med at m\u00e6rke sult og ganske givet ogs\u00e5 m\u00e6thed, s\u00e5 resulterer det i, at man f\u00e5r spist s\u00e5 meget, at man skal kaste op. M\u00e6ngderne, hun undertiden kunne spise, var ikke st\u00f8rre, end hvad normaltspisende b\u00f8rn kan fort\u00e6re. Men hendes maves\u00e6k var ikke vant til s\u00e5 megen mad. S\u00e5 nu stod vi i en situation, hvor vi faktisk til tider skulle begr\u00e6nse vores datters indtag. Heldigvis kun sj\u00e6ldent, men alligevel…<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvor vi er i dag<\/h3>\n

I dag er vi det bedste sted, vi nogensinde har v\u00e6ret p\u00e5 madsiden. Da Christine fik fjernet polypper for lige over et \u00e5r siden, vejede hun lige over 10 kg. Siden da er der r\u00f8get mere end fire kilo p\u00e5. Fjernelse af polypper har helt klart gjort en forskel. Hun er stadig i den lave ende v\u00e6gtm\u00e6ssigt, men f\u00f8lger nogenlunde med h\u00f8jdem\u00e6ssigt. Og h\u00f8jden holder man meget \u00f8je med, for b\u00f8jer hun af der, betyder det, at hun ikke f\u00e5r nok kalorier.<\/p>\n

Christine er stadig enormt selektiv med hensyn til, hvad hun spiser, men er blevet mere \u00e5ben for at smage p\u00e5 nye ting. For f\u00e5 m\u00e5neder siden begyndte hun pludselig at kunne og ville spise helt reelt k\u00f8d. Det startede med wienerschnitzel, og siden er der r\u00f8get lidt steak p\u00e5, roastbeef osv. Hakkeb\u00f8f har hun aldrig f\u00f8r r\u00f8rt, men selv det kan nu v\u00e6re popul\u00e6rt. I starten skyllede hun k\u00f8det ned med lidt m\u00e6lk. Det var sv\u00e6rt for hende at tygge. Men hendes k\u00e6ber har virkelig oppet sig og kan tygge n\u00e6rmest alt nu, uden at skylle det ned. Og det fedeste er, at hun har lysten til det.<\/p>\n

I stressede perioder, som nu i juletiden, falder hun tilbage p\u00e5 sin \u00e6ggekage, bacon og r\u00f8de p\u00f8lser. Vi har altid det hele i k\u00f8leskabet, s\u00e5 det lige kan varmes. Bliver hun syg, spiser hun ikke meget, ligesom da hun var lille, men det er heldigvis blevet bedre. Hun ved godt, at yoghurt og is er godt, n\u00e5r man har ondt i halsen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Stadig sm\u00e5tspisende<\/h4>\n

M\u00e6ngderne er stadig s\u00e5dan, at der skal masser af fl\u00f8de, sm\u00f8r og olie i maden og meget sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det. For Christine er stadig sm\u00e5tspisende. Men det vigtigste er, at hun spiser mere og har lyst til det. V\u00e6gten st\u00e5r i \u00f8jeblikket lidt stille, fordi hun spiser mere af vores normale mad frem for den s\u00e6dvanlige energim\u00e6ttede mad.<\/p>\n

Og hun har stadig sv\u00e6rt ved at m\u00e6rke b\u00e5de sult og m\u00e6thed. Is\u00e6r kan hun ikke m\u00e6rke, n\u00e5r hun har drukket for meget. Det sker j\u00e6vnligt, at hun m\u00e5 ud og kaste op, fordi hun har drukket for meget m\u00e6lk, is\u00e6r om aftenen. Vi er n\u00f8dt til at styre, at hun ikke f\u00e5r for meget, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt. Og vi m\u00e5 omvendt ogs\u00e5 af og til minde hende om, at hun skal have noget at drikke, hvis hun har g\u00e5et for l\u00e6nge uden.<\/p>\n

Christine bliver vejet og m\u00e5lt en gang om \u00e5ret p\u00e5 B\u00f8rneambulatoriet. Det er ganske rart at have dem i bagh\u00e5nden til, hvis vi skal bruge en recept p\u00e5 noget ekstra energirigt. Og Christine synes, det er hyggeligt at komme ind og lege hos sygeplejerske Birgitte, som vi m\u00f8dte f\u00f8rste gang, da vi var indlagt og fik anlagt sonde.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vigtigheden i den afslappede tilgang<\/h4>\n

Det er enormt vigtigt, at vi er afslappede omkring Christines madindtag. Der er ikke nogen tvivl om, at hun nok opfanger lidt mindre pga sin autisme, men hun vil stadig blive p\u00e5virket, hvis vi pr\u00f8ver at presse hende til at spise. Og det kunne vi heller ikke dr\u00f8mme om. N\u00e5r hun selv siger, hun er f\u00e6rdig med at spise, s\u00e5 accepterer vi det, uanset hvor lidt eller hvor meget hun har spist.<\/p>\n

Skal vi en sj\u00e6lden gang spise v\u00e6k fra hjemmet, s\u00f8rger vi altid for at finde et spisested, hvor der er tryg mad til Christine. Fx omelet, p\u00f8lser, frikadeller eller lignende. Hos familie tager vi som regel lidt af den trygge mad med hjemmefra, s\u00e5 Christine kan spise det, hvis der ikke er andet, hun kan spise.<\/p>\n

Det er tydeligt, at Christines udfordringer med mad i h\u00f8j grad er iboende og altid har v\u00e6ret det. Overstimulering g\u00f8r intet godt for hendes appetit. Og som mange andre b\u00f8rn med autisme er hun meget selektiv omkring, hvad hun spiser, og hvordan det skal serveres. Maden m\u00e5 fx ikke blandes sammen og serveres bedst p\u00e5 forskellige sm\u00e5 tallerkner eller i en tallerken med ruminddeling. Madens konsistens er helt klart ogs\u00e5 vigtig. Og smag. Hun er bedst til meget smagfulde og salte ting. Og elsker mad, der knaser.<\/p>\n

Men derudover er mad bare ikke det vigtigste i hendes verden. Og det bliver det nok heller aldrig. Det er muligt, at hun skal mindes om at huske at spise resten af sit liv. Fordi hun ikke selv kan m\u00e6rke noget, f\u00f8r hun er s\u00e5 hamrende sulten, at hun sikkert har kvalme.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"spiseforstyrrelse<\/a>
Vi spiser alle ribbensteg<\/figcaption><\/figure>\n

Aldrig ved vejs ende<\/h3>\n

Jeg havde aldrig turdet h\u00e5be p\u00e5, at vi kunne n\u00e5 til et sted som i dag. Hvor vi kan servere \u00e9t m\u00e5ltid, som vi alle tre kan spise. Uden sikkerhedsmad ved siden af. Men det er muligt i dag. Det er m\u00e5ske sj\u00e6ldent, men det sker. Og ja, vi skal holde en balance mellem at sikre Christines madindtag og bare blande os fuldst\u00e6ndigt uden om.<\/p>\n

En spiseforstyrrelse er p\u00e5 ingen m\u00e5de sjov at have med at g\u00f8re, og det er en alvorlig ting. Vi skal hele tiden holde h\u00e5nd i hanke med, om Christine nu f\u00e5r nok vitaminer og mineraler via nogenlunde varieret kost. Og selvf\u00f8lgelig skal hun huske sine vitaminpiller. Men spiseforstyrrelsen er nu engang blevet en del af vores hverdag. Og hende den “s\u00e5rbare spiser” er virkelig kommet langt. Hun er en vaske\u00e6gte fighter.<\/p>\n

Vi n\u00e5r nok aldrig til vejs ende med det her og vil altid skulle tage hensyn, men s\u00e5 kan vi da i det mindste sige, at vi n\u00e5ede s\u00e5 langt, som vi kunne.<\/p>\n

Tak fordi du l\u00e6ste med!<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du l\u00e6se lidt om mig og min familie her<\/a>. Og du kan f\u00e5 besked om nye blogindl\u00e6g ved at tilmelde din mail her p\u00e5 bloggen, f\u00f8lge min facebookside<\/a> eller instagram<\/a>.<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste del af historien… …om Christines spiseforstyrrelse er den rareste at skrive. Helt sikkert. Egentlig er det jo slet ikke rart at skrive om en spiseforstyrrelse. Men det er fantastisk at kunne berette om de fremskridt, Christine har opn\u00e5et de seneste \u00e5r. N\u00e5r man kigger p\u00e5, at vi kommer fra en tid, hvor Christine var…Continue reading Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 3 af 3)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"Sidste del af vores spisehistorie - og den mest opmuntrende del, vil jeg bestemt sige. Rigtig god fredag - og gl\u00e6delig jul!","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[12,15],"tags":[],"wppr_data":{"cwp_meta_box_check":"No"},"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"yoast_head":"\nOm at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del3) - Christines Verden<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Sidste del af historien om Christines spiseforstyrrelse er den rareste at skrive. Helt sikkert. Egentlig er det jo slet ikke rart at skrive om en spiseforstyrrelse. Men det er fantastisk at kunne berette om de fremskridt, Christine har opn\u00e5et de seneste \u00e5r.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del3) - Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Sidste del af historien om Christines spiseforstyrrelse er den rareste at skrive. Helt sikkert. Egentlig er det jo slet ikke rart at skrive om en spiseforstyrrelse. Men det er fantastisk at kunne berette om de fremskridt, Christine har opn\u00e5et de seneste \u00e5r.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2017-12-22T10:33:09+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-10-18T14:40:55+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_1047-225x300.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\">\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Christines Verden\">\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\">\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"12 minutter\">\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/\",\"name\":\"Christines Verden\",\"description\":\"- om livet som mor til et barn med autisme\",\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_1047.jpg?fit=2448%2C3264\",\"width\":2448,\"height\":3264,\"caption\":\"Spiseforstyrrelse christines verden\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#webpage\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/\",\"name\":\"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del3) - Christines Verden\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-12-22T10:33:09+00:00\",\"dateModified\":\"2018-10-18T14:40:55+00:00\",\"description\":\"Sidste del af historien om Christines spiseforstyrrelse er den rareste at skrive. Helt sikkert. Egentlig er det jo slet ikke rart at skrive om en spiseforstyrrelse. Men det er fantastisk at kunne berette om de fremskridt, Christine har opn\\u00e5et de seneste \\u00e5r.\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/\"]}]},{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#webpage\"},\"author\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"headline\":\"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 3 af 3)\",\"datePublished\":\"2017-12-22T10:33:09+00:00\",\"dateModified\":\"2018-10-18T14:40:55+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#webpage\"},\"commentCount\":0,\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#primaryimage\"},\"articleSection\":\"Autisme,spiseforstyrrelse\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/#respond\"]}]},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\",\"name\":\"Christines Verden\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/0.gravatar.com\/avatar\/9e5bf4c9bed6f510e662000f5ade5d65?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Christines Verden\"},\"logo\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p99F8c-73","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack-related-posts":[{"id":381,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/08\/lille-barn-med-spiseforstyrrelse-del1af3\/","url_meta":{"origin":437,"position":0},"title":"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 1 af 3)","date":"8. december 2017","format":false,"excerpt":"Inden du l\u00e6ser Det her er historien om starten p\u00e5 vores vej gennem det, man f\u00f8rst kaldte \"en sp\u00e6dbarnsspisestyrrelse\". Siden blev det til \"spiseforstyrrelse i barndommen\", og da vi havde f\u00e5et autismediagnosen blev Christine nedgraderet til \"s\u00e5rbar spiser\". Jeg har v\u00e6ret n\u00f8dt til at opdele historien i flere indl\u00e6g, da\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":81,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/06\/velkommen-til-christines-verden\/","url_meta":{"origin":437,"position":1},"title":"Velkommen til Christines Verden...","date":"6. september 2017","format":false,"excerpt":"...og til et liv i autismens tegn S\u00e5 har min blog endelig set dagens lys efter at have rumsteret i mine tanker gennem meget lang tid. Da jeg oprindeligt overvejede at lave en blog, havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle skrive en blog om autisme og spiseforstyrrelse, men\u2026","rel":"","context":"With 2 comments","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":766,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/07\/06\/en-lille-update-om-mad\/","url_meta":{"origin":437,"position":2},"title":"En lille update om mad","date":"6. juli 2018","format":false,"excerpt":"Forholdet til mad Jeg har tidligere skrevet ret detaljeret om Christines spiseudvikling og hendes forhold til mad her p\u00e5 bloggen (se fx del 1, del 2 og del 3 om hendes spiseforstyrrelse). Om hvordan tingene s\u00e5 ud, lige fra hun blev f\u00f8dt og frem til i dag. Det har p\u00e5\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/omelette-1071021__340-300x225.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":585,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/03\/30\/naar-sygdom-bliver-kritisk\/","url_meta":{"origin":437,"position":3},"title":"N\u00e5r sygdom bliver kritisk","date":"30. marts 2018","format":false,"excerpt":"Den lille krop, der blev nedk\u00e6mpet Vores Lalandia-tur tog en noget uventet drejning, da Christine om morgenen p\u00e5 dag tre v\u00e5gnede og skulle kaste op. Og s\u00e5dan fortsatte det med opkast resten af den dag. Ikke hele tiden, for der var heldigvis nogle timer imellem. Vi m\u00e5tte blive i feriehuset,\u2026","rel":"","context":"In "Angst"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/ill-1932923__340-300x200.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":715,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/06\/08\/naar-man-faar-lyst-til-at-flygte-fra-sit-eget-liv\/","url_meta":{"origin":437,"position":4},"title":"N\u00e5r man f\u00e5r lyst til at flygte fra sit eget liv","date":"8. juni 2018","format":false,"excerpt":"H\u00e5rde tiderDe seneste uger herhjemme har v\u00e6ret h\u00e5rde. Rigtigt h\u00e5rde. Og is\u00e6r den sidste uge har mildest talt v\u00e6ret noget l-o-r-t. Vi har virkelig oplevet bagsiden af autismen, og hvordan vores hverdag bliver, n\u00e5r Christine er presset. Hvordan hun bliver et helt andet, udadreagerende barn, der river og sl\u00e5r, hvor\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":538,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/02\/23\/helt-saerlige-venner\/","url_meta":{"origin":437,"position":5},"title":"De helt s\u00e6rlige venner","date":"23. februar 2018","format":false,"excerpt":"De gode gamle venner N\u00e5r man er blevet givet nogle udfordringer i sit liv, som man p\u00e5 ingen m\u00e5de selv er herre over, er det rart at kunne dele sine tanker med andre, der har pr\u00f8vet det samme. Det kender vi vist alle til. Og efter at jeg er blevet\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/pinky-swear-329329__340-300x200.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/437"}],"collection":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=437"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/437\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":897,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/437\/revisions\/897"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=437"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=437"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=437"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}