{"id":425,"date":"2017-12-15T10:00:01","date_gmt":"2017-12-15T08:00:01","guid":{"rendered":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?p=425"},"modified":"2018-10-18T16:41:36","modified_gmt":"2018-10-18T14:41:36","slug":"om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/","title":{"rendered":"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 2 af 3)"},"content":{"rendered":"<figure id=\"attachment_430\" aria-describedby=\"caption-attachment-430\" style=\"width: 225px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg\"><img data-attachment-id=\"430\" data-permalink=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/img_0801\/\" data-orig-file=\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?fit=2448%2C3264\" data-orig-size=\"2448,3264\" data-comments-opened=\"1\" data-image-meta=\"{&quot;aperture&quot;:&quot;2.2&quot;,&quot;credit&quot;:&quot;&quot;,&quot;camera&quot;:&quot;iPhone 5s&quot;,&quot;caption&quot;:&quot;&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;1390501431&quot;,&quot;copyright&quot;:&quot;&quot;,&quot;focal_length&quot;:&quot;4.12&quot;,&quot;iso&quot;:&quot;640&quot;,&quot;shutter_speed&quot;:&quot;0.066666666666667&quot;,&quot;title&quot;:&quot;&quot;,&quot;orientation&quot;:&quot;6&quot;}\" data-image-title=\"IMG_0801\" data-image-description=\"\" data-medium-file=\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?fit=225%2C300\" data-large-file=\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?fit=768%2C1024\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-430 size-medium\" src=\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573-225x300.jpg?resize=225%2C300\" alt=\"spise sondeafv\u00e6nning christines verden\" width=\"225\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?resize=225%2C300 225w, https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?resize=768%2C1024 768w, https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?resize=750%2C1000 750w, https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?w=2080 2080w\" sizes=\"(max-width: 225px) 100vw, 225px\" data-recalc-dims=\"1\" \/><\/a><figcaption id=\"caption-attachment-430\" class=\"wp-caption-text\">Christine i skr\u00e5stolen med sonde og sut<\/figcaption><\/figure>\n<h3>Den f\u00f8rste sondeafv\u00e6nning<\/h3>\n<p>Her f\u00f8lger anden del af historien om Christines spiseforstyrrelse (f\u00f8rste del kan du l\u00e6se <a href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/08\/et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del1af3\/\">her<\/a>). Den benh\u00e5rde del, hvor vi skulle sondeafv\u00e6nne hende, hvilket bestemt ikke var s\u00e5 ligetil. Fort\u00e6llingen kan til tider virke lidt teknisk, s\u00e5 b\u00e6r over med mig.<\/p>\n<p>Vi startede med sondeafv\u00e6nningen midt i november, da Christine var fem m\u00e5neder gammel. Efter nogle m\u00e5neder med sonde havde hun v\u00e6nnet sig s\u00e5 meget til at f\u00e5 sondemad, at hun afviste flasken fuldst\u00e6ndigt. Ogs\u00e5 selv om vi altid tilb\u00f8d hende flaske inden sondemaden. Det sker for mange af de b\u00f8rn, der f\u00e5r sondemad i den alder. De ved jo, at de f\u00e5r mad, og f\u00e5r ofte s\u00e5 meget mad i sonden, at de d\u00e5rligt nok n\u00e5r at blive sultne, f\u00f8r det er madtid igen. Christine virkede ogs\u00e5 til at have kvalme ret ofte og var tydeligt genereret i n\u00e6se og sv\u00e6lg af sonden, hvilket vel ikke gjorde det nemmere for hende at f\u00e5 lyst til at spise selv.<\/p>\n<p>Vores sondeafv\u00e6nning foregik s\u00e5dan, at vi fjernede et sondem\u00e5ltid ad gangen, s\u00e5 hun selv skulle begynde at vise sult. S\u00e5 f\u00f8rste dag fik hun ikke sondemad om morgenen, uanset om hun spiste selv af flasken eller ej. Det skulle s\u00e5 give sult til n\u00e6ste m\u00e5ltid. P\u00e5 det tidspunkt fik hun mad syv gange i d\u00f8gnet, s\u00e5 til kun seks af dem fik hun alts\u00e5 nu sondemad. Hun sad i en skr\u00e5stol, n\u00e5r hun skulle spise.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h4>Ideen med flaskesutten<\/h4>\n<p>P\u00e6dagogen blev hurtigt bekr\u00e6ftet i, at Christine ikke ville have flaske, s\u00e5 jeg fik en interessant ide. Jeg forestillede mig, at Christine m\u00e5ske syntes, flasken var for stor og voldsom, s\u00e5 jeg tog selve flaskesutten af flasken og gav hende den i munden. Den ville hun gerne have. Dern\u00e6st spr\u00f8jtede jeg m\u00e6lk ind i flaskesutten, ganske lidt ad gangen, med en af spr\u00f8jterne, som vi brugte til at give sonde med. Det lykkedes at f\u00e5 hende til at spise lidt. Hun spiste ikke meget selv, men alt var jo en succes i forhold til ingenting. Spiste hun ikke noget til f\u00f8rste morgenm\u00e5ltid, viste hun s\u00e5 sm\u00e5t lidt sult til n\u00e6ste m\u00e5ltid om formiddagen.<\/p>\n<p>Efter nogle dage med et m\u00e5ltid om dagen, hvor Christine skulle spise selv, fjernede vi n\u00e6ste sondem\u00e5ltid. Det om formiddagen. Det var fortsat ikke meget, der r\u00f8g ind, hverken ved f\u00f8rste eller anden m\u00e5ltid, men mere end dengang med kun flaske og sonde. Til geng\u00e6ld var det virkelig en besv\u00e6rlig man\u00f8vre at skulle styre flaskesut, spr\u00f8jte med m\u00e6lk og Christine p\u00e5 \u00e9n gang.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h4>Total afsk\u00e6rmning i hvide omgivelser<\/h4>\n<p>Vi havde l\u00e6nge v\u00e6ret klare over, at Christine reagerede meget p\u00e5 sine omgivelser og dermed ogs\u00e5 havde sv\u00e6rt ved at koncentrere sig om at spise. Jeg husker, at vi i rummet i psykiatrien m\u00e5tte fjerne et billede fra v\u00e6ggen, fordi hun blev ved med at blive distraheret af det. Og s\u00e5 m\u00e5tte mor her igen v\u00e6re opfindsom, n\u00e5r personalet ikke var det, for hjemme var der jo ikke s\u00e5 sterilt og klinisk, som i rummet i psykiatrien. S\u00e5 jeg fandt det mest rolige hj\u00f8rne i vores stue. Det var mellem spisebordet og d\u00f8ren ud til gangen. Jeg placerede Christines skr\u00e5stol, s\u00e5 hun sad vendt ind mod mig og og den hvide v\u00e6g. Og s\u00e5 h\u00e6ngte jeg hvide lagner op p\u00e5 de m\u00f8rke spisebordsstole, s\u00e5 Christine blev fuldst\u00e6ndigt sk\u00e6rmet. Hun kunne ikke mere se ind under bordet eller p\u00e5 stolene. Der var kun mig og s\u00e5 alt det hvide. Og det hjalp.<\/p>\n<p>I rummet i psykiatrien fandt vi ogs\u00e5 det hvideste hj\u00f8rne. I mit stille sind t\u00e6nkte jeg p\u00e5, om de aldrig havde oplevet et barn som Christine f\u00f8r, siden de ikke selv havde de l\u00f8sninger, som jeg fandt p\u00e5. Alt var tilsyneladende nyt for dem. Men det virkede.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h4>\u00c6ndring i madplanen<\/h4>\n<p>Christine havde stadig en del opkastninger, p\u00e5 trods af at hun sammenlagt fik mindre mad indenbords. S\u00e5 hun blev sat lidt ned i sondem\u00e6ngde. Jeg tror, hun kastede op en gang om dagen som minimum. Flere gange kastede hun sonden med op, s\u00e5 den skulle l\u00e6gges p\u00e5 ny p\u00e5 hospitalet, nat eller dag. Jeg bem\u00e6rkede over for personalet, at det helt tydeligt var den lidt fortykkede Infatrini (ekstra n\u00e6ringsholdig m\u00e6lk), hun kastede op af. Den fik hun ved nogle m\u00e5ltider, mens hun ellers fik almindelig moderm\u00e6lkserstatning.<\/p>\n<p>Fordi Christine endnu ikke var et \u00e5r, kunne vi ikke give hende andre ekstra n\u00e6ringsholdige produkter, s\u00e5 der m\u00e5tte t\u00e6nkes kreativt. Opkastningerne gik ud over Christines velbefindende og passede jo heller ikke med planen om, at hun helst skulle tage p\u00e5 og ikke tabe sig for meget under sondeafv\u00e6nningen.<\/p>\n<p>Da jeg spurgte, om man helt kunne droppe Infatrinien og kun bruge den s\u00e6dvanlige moderm\u00e6lkserstatning, svarede en relativt bitter psykolog (ja, det var hende, jeg for nogle uger siden <a href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/11\/10\/banket-tilbage-til-tiden-i-psykiatrien\/\">m\u00f8dte i vores b\u00f8rnehave<\/a>), at det kunne man da godt. Men jeg m\u00e5tte virkelig selv finde ud af, hvordan jeg s\u00e5 fik en hel liter moderm\u00e6lkserstatning i Christine i d\u00f8gnet, for det troede hun ikke kunne lade sig g\u00f8re. Kort fortalt, s\u00e5 kunne det godt lade sig g\u00f8re ved at \u00e6ndre lidt rundt hist og pist. Og opkastningerne stoppede, som jeg havde forudset.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h4>Fast f\u00f8de og slut med flasken<\/h4>\n<p>Vi var l\u00f8bende begyndt at tilbyde Christine lidt skemad og lidt m\u00e6lk i kop, men uden den store succes. Hun ville gerne r\u00f8re og smage lidt, men meget lidt r\u00f8g ned. Jeg kan se p\u00e5 journalen, at p\u00e6dagogen mange gange skrev, at hun havde snakket med mig om min &#8220;tro p\u00e5 flasken&#8221;. Og som tiden gik troede jeg mindre og mindre p\u00e5 den flaske og dr\u00f8ftede det med p\u00e6dagogen. Christine ville efterh\u00e5nden ikke sidde i skr\u00e5stolen mere og var egentlig ogs\u00e5 blevet for stor til den, da hun n\u00e5ede de otte m\u00e5neder. Hun var meget urolig som altid og pr\u00f8vede hele tiden at s\u00e6tte sig op. Det var ikke hensigtsm\u00e6ssigt. Og jeg satte ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om det var hensigtsm\u00e6ssigt, at vi blev ved med at tr\u00e6ne flaskegivning (eller rettere &#8220;flaskeSUTgivning&#8221;), nu hvor Christine var s\u00e5 stor.<\/p>\n<p>Endelig fik jeg igennem, at vi skulle starte for alvor med fast f\u00f8de og droppe flasken. Op i h\u00f8jstol ved bordet med sk\u00e5l, ske og kop. Sondeafv\u00e6nning nummer et, som jeg kalder den, blev droppet. Nu var det tid til et par uger med tr\u00e6ning i fast f\u00f8de, kop og fuld sondeern\u00e6ring derudover.<\/p>\n<p>Den plan blev fulgt over den n\u00e6ste tid, og s\u00e5 var det ellers bare meningen, at Christine skulle v\u00e6nne sig til fast f\u00f8de. Samtidig skulle hun tage tilpas meget p\u00e5 i v\u00e6gt til, at vi kunne fors\u00f8ge sondeafv\u00e6nning igen. Christine viste straks megen interesse for koppen og virkede ogs\u00e5 gladere, nu hvor hun ikke skulle sidde i skr\u00e5stol og drikke m\u00e5l af flaskesut. Vi tr\u00e6nede fast f\u00f8de ved bordet, og efterf\u00f8lgende fik hun lov til at lege p\u00e5 gulvet, mens jeg gav hende sondemad.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Anden og sidste sondeafv\u00e6nning<\/h3>\n<p>Da der var g\u00e5et ca. en m\u00e5ned, og Christine var ni m\u00e5neder gammel, begyndte vi anden sondeafv\u00e6nning. Denne gang droppede vi nattens sondem\u00e5ltid og morgenm\u00e5ltidet med sonde. Hvad der ikke lige er i hukommelsen, kan jeg l\u00e6se i journalen. Og her kan jeg se, at det gik st\u00f8dt fremad med at f\u00e5 Christine sondeafv\u00e6nnet denne gang.<\/p>\n<p>Skemaden var fortsat ikke hendes kop the. Hun var meget afvisende over for at f\u00e5 skeen i munden, med mindre hun selv m\u00e5tte holde den. Man kunne til n\u00f8d f\u00e5 lov til at give hende gr\u00f8d eller lignende p\u00e5 s\u00e5dan en lille bidering, som jo var ligesom et leget\u00f8j for hende. S\u00e5 det var en overgang vores ske.<\/p>\n<p>Efter et par uger startede Christines fars barsel, s\u00e5 han deltog sammen med os ude i psykiatrien.&nbsp;Jeg husker dengang, hvor vi triumferende kunne berette over for nogle af de andre for\u00e6ldre p\u00e5 afdelingen, at Christine havde spist hele 36 gram sm\u00f8r til morgenmad! Sm\u00f8r blev hurtigt hendes favorit. Hun tyggede gerne p\u00e5 lidt br\u00f8d, fik sm\u00f8rret af og spyttede resten ud. Rigtigt ofte sad hun ogs\u00e5 med noget i h\u00e5nden, som hun kunne tygge p\u00e5.<\/p>\n<p>M\u00e6lken var fortsat Christines favorit, og det var den lang tid frem. Hun drak mere og mere, m\u00e6ngderne steg. Af og til tabte hun sig lidt, men generelt tog hun p\u00e6nt p\u00e5. Og f\u00f8r end vi s\u00e5 os om, var vi der, hvor hun stort set ikke fik sondemad mere. Det var ikke, fordi hun som s\u00e5dan spiste s\u00e6rligt meget fast f\u00f8de, men hun drak kalorierne ind. Det var det, der talte. S\u00e5 i slutningen af april, da Christine var ti en halv m\u00e5ned gammel, tog vi sonden ud.<\/p>\n<p>Det var en stor dag, da sonden r\u00f8g. Vi var pavestolte, og det f\u00f8ltes n\u00e6sten som juleaften. Christine fattede vist ikke helt alt st\u00e5hejet. Men det var en k\u00e6mpe sejr for os alle tre efter s\u00e5 mange m\u00e5neders kamp mod sonden. Nu havde vi en datter, der selv kunne tage nok f\u00f8de til sig.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3><strong>Kampen for at undg\u00e5 at presse&#8230;<\/strong><\/h3>\n<p>Sondeafv\u00e6nning af et lille barn kr\u00e6ver rigtigt mange ressourcer af en som for\u00e6ldre. Man er i et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt kaos, som man skal holde indeni sig selv s\u00e5 vidt muligt. Det er rigtigt h\u00e5rdt at skulle &#8220;tage maden&#8221; fra sit barn og opleve, at det bare ikke spiser p\u00e5 trods af, at det m\u00e5 f\u00f8le sult. I dag ved vi, at Christine har sv\u00e6rt ved det der med at f\u00f8le sult og m\u00e6thed. Dengang var det bare en fornemmelse, vi havde. Og vi ved, at hun allerede p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde k\u00e6mpestore polypper, s\u00e5 hun stort set kun kunne tr\u00e6kke vejret gennem munden.<\/p>\n<p>Vi oplevede is\u00e6r et pres fra personalet i psykiatrien for at leve op til, at Christine ikke m\u00e5tte tabe sig for meget. Hun skulle faktisk helst tage p\u00e5. Det gjaldt hele vejen igennem vores forl\u00f8b derude, sondeafv\u00e6nning eller ej. Vi f\u00f8lte ofte, at de ville have os til at presse Christine i situationer, hvor vi selv syntes, at hun skulle have lov til at takke nej til mad. De kaldte det &#8220;at v\u00e6re mildt insisterende&#8221;. Som oftest n\u00e6gtede vi at v\u00e6re mildt insisterende. Og heldigvis startede der en sygeplejerske derude, som gik mindre op i at v\u00e6re mildt insisterende end de andre.<\/p>\n<p>Vi n\u00e6gtede simpelthen at presse Christine til at spise. Det ville da bare give en negativ oplevelse for hende. S\u00e5 for os handlede forl\u00f8bet i psykiatrien ogs\u00e5 meget om at st\u00e5 fast, blive ved med at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5ltegn ved de ting, vi ikke forstod. Vi foreslog ofte \u00e6ndringer i m\u00e5ltider osv, som viste sig at virke. Jeg holdt selv meget fast i min intuition som mor og oplevede ofte, at jeg havde ret.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>&#8230;og de s\u00e6dvanlige observationer<\/h3>\n<p>Samtidig med sondeafv\u00e6nningen k\u00f8rte de s\u00e6dvanlige observationer af os som for\u00e6ldre. Hvordan vi legede med Christine, hvad vi gjorde, og hvordan hun reagerede p\u00e5 det. Vi havde psykologsamtaler, hvor man gik i dybden med vores fortid, nutid og fremtid, tanker og f\u00f8lelser. Og hvor mange ting fra fortiden blev fors\u00f8gt projiceret over p\u00e5 vores forhold til Christine. Alt dette m\u00e5tte vi pr\u00f8ve at ford\u00f8je, mens vi fors\u00f8gte at holde tungen lige i munden gennem to sondeafv\u00e6nninger og de fortsatte fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 Christine til at blive bedre til at v\u00e6re i kontakt med os og med sin omverden.<\/p>\n<p>Men da sonden endelig blev fjernet, kort inden vi ellers skulle have overg\u00e5et til mavesonde, fik vi en virkelig stor sejr. P\u00e5 alle m\u00e5der. Det gav lidt mere kampgejst. Og det var s\u00e5 rart ikke at skulle se Christine v\u00e6re genereret af sonden mere eller kaste op i tide og utide. En ny tid kunne begynde for alvor.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>L\u00e6s med i n\u00e6ste uge&#8230;<\/h3>\n<p>&#8230;hvor jeg fort\u00e6ller om tiden efter sonden og frem til nu. Den udvikling, der er sket, som faktisk er bedre, end vi havde turdet h\u00e5be p\u00e5. Og om hvordan vi har pr\u00f8vet at normalisere det at have et spiseforstyrret barn, s\u00e5 det p\u00e5virker vores hverdag mindst muligt. P\u00e5 trods af at det fylder meget.<\/p>\n<p>Tak fordi du l\u00e6ste med!<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><i>Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du l\u00e6se lidt om mig og min familie <a href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/om-christines-verden\/\">her<\/a>.&nbsp;Og du kan f\u00e5 besked om nye blogindl\u00e6g ved at tilmelde din mail her p\u00e5 bloggen, f\u00f8lge <a href=\"http:\/\/www.facebook.com\/christinesverden\">min&nbsp;facebookside<\/a>&nbsp;eller <a href=\"https:\/\/www.instagram.com\/christinesverden2017\/\">instagram<\/a>.<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den f\u00f8rste sondeafv\u00e6nning Her f\u00f8lger anden del af historien om Christines spiseforstyrrelse (f\u00f8rste del kan du l\u00e6se her). Den benh\u00e5rde del, hvor vi skulle sondeafv\u00e6nne hende, hvilket bestemt ikke var s\u00e5 ligetil. Fort\u00e6llingen kan til tider virke lidt teknisk, s\u00e5 b\u00e6r over med mig. Vi startede med sondeafv\u00e6nningen midt i november, da Christine var fem&hellip;<a href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/\" class=\"more-link\">Continue reading <span class=\"screen-reader-text\">Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 2 af 3)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"Sondeafv\u00e6nning er ikke bare s\u00e5 ligetil. Vi m\u00e5tte igennem to fors\u00f8g, og det er en tid, jeg aldrig glemmer.","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[12,15],"tags":[],"wppr_data":{"cwp_meta_box_check":"No"},"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v15.3 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 2)- Christines Verden<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Her f\u00f8lger anden del af historien om Christines spiseforstyrrelse. Den benh\u00e5rde del, hvor vi skulle sondeafv\u00e6nne hende, hvilket bestemt ikke var s\u00e5 ligetil.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 2)- Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Her f\u00f8lger anden del af historien om Christines spiseforstyrrelse. Den benh\u00e5rde del, hvor vi skulle sondeafv\u00e6nne hende, hvilket bestemt ikke var s\u00e5 ligetil.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2017-12-15T08:00:01+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-10-18T14:41:36+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573-225x300.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\">\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Christines Verden\">\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\">\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"9 minutter\">\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/\",\"name\":\"Christines Verden\",\"description\":\"- om livet som mor til et barn med autisme\",\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0801-e1513289344573.jpg?fit=2448%2C3264\",\"width\":2448,\"height\":3264,\"caption\":\"spise sondeafv\\u00e6nning christines verden\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#webpage\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/\",\"name\":\"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 2)- Christines Verden\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-12-15T08:00:01+00:00\",\"dateModified\":\"2018-10-18T14:41:36+00:00\",\"description\":\"Her f\\u00f8lger anden del af historien om Christines spiseforstyrrelse. Den benh\\u00e5rde del, hvor vi skulle sondeafv\\u00e6nne hende, hvilket bestemt ikke var s\\u00e5 ligetil.\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/\"]}]},{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#webpage\"},\"author\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"headline\":\"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 2 af 3)\",\"datePublished\":\"2017-12-15T08:00:01+00:00\",\"dateModified\":\"2018-10-18T14:41:36+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#webpage\"},\"commentCount\":0,\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#primaryimage\"},\"articleSection\":\"Autisme,spiseforstyrrelse\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/15\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-2-af-3\/#respond\"]}]},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\",\"name\":\"Christines Verden\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/0.gravatar.com\/avatar\/9e5bf4c9bed6f510e662000f5ade5d65?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Christines Verden\"},\"logo\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p99F8c-6R","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack-related-posts":[{"id":381,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/08\/lille-barn-med-spiseforstyrrelse-del1af3\/","url_meta":{"origin":425,"position":0},"title":"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 1 af 3)","date":"8. december 2017","format":false,"excerpt":"Inden du l\u00e6ser Det her er historien om starten p\u00e5 vores vej gennem det, man f\u00f8rst kaldte \"en sp\u00e6dbarnsspisestyrrelse\". Siden blev det til \"spiseforstyrrelse i barndommen\", og da vi havde f\u00e5et autismediagnosen blev Christine nedgraderet til \"s\u00e5rbar spiser\". Jeg har v\u00e6ret n\u00f8dt til at opdele historien i flere indl\u00e6g, da\u2026","rel":"","context":"In &quot;Autisme&quot;","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":437,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/22\/om-at-have-et-lille-barn-med-en-spiseforstyrrelse-del-3\/","url_meta":{"origin":425,"position":1},"title":"Om at have et lille barn med en spiseforstyrrelse (del 3 af 3)","date":"22. december 2017","format":false,"excerpt":"Sidste del af historien... ...om Christines spiseforstyrrelse er den rareste at skrive. Helt sikkert. Egentlig er det jo slet ikke rart at skrive om en spiseforstyrrelse. Men det er fantastisk at kunne berette om de fremskridt, Christine har opn\u00e5et de seneste \u00e5r. N\u00e5r man kigger p\u00e5, at vi kommer fra\u2026","rel":"","context":"In &quot;Autisme&quot;","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_1047-225x300.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":585,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/03\/30\/naar-sygdom-bliver-kritisk\/","url_meta":{"origin":425,"position":2},"title":"N\u00e5r sygdom bliver kritisk","date":"30. marts 2018","format":false,"excerpt":"Den lille krop, der blev nedk\u00e6mpet Vores Lalandia-tur tog en noget uventet drejning, da Christine om morgenen p\u00e5 dag tre v\u00e5gnede og skulle kaste op. Og s\u00e5dan fortsatte det med opkast resten af den dag. Ikke hele tiden, for der var heldigvis nogle timer imellem. Vi m\u00e5tte blive i feriehuset,\u2026","rel":"","context":"In &quot;Angst&quot;","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/ill-1932923__340-300x200.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":766,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/07\/06\/en-lille-update-om-mad\/","url_meta":{"origin":425,"position":3},"title":"En lille update om mad","date":"6. juli 2018","format":false,"excerpt":"Forholdet til mad Jeg har tidligere skrevet ret detaljeret om Christines spiseudvikling og hendes forhold til mad her p\u00e5 bloggen (se fx del 1, del 2 og del 3 om hendes spiseforstyrrelse). Om hvordan tingene s\u00e5 ud, lige fra hun blev f\u00f8dt og frem til i dag. Det har p\u00e5\u2026","rel":"","context":"In &quot;Autisme&quot;","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/omelette-1071021__340-300x225.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":627,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/04\/13\/dengang-opdagede-vores-datter-var-anderledes\/","url_meta":{"origin":425,"position":4},"title":"Dengang vi opdagede, at vores datter var anderledes end andre b\u00f8rn","date":"13. april 2018","format":false,"excerpt":"Anderledes fra dag et Alle for\u00e6ldre synes vel, at deres b\u00f8rn er helt unikke. For ingen b\u00f8rn er selvf\u00f8lgelig ens. Da jeg blev mor til Christine, havde jeg en mistanke om noget helt unikt meget tidligt i hendes liv. Jeg mindes faktisk, at jeg allerede i de f\u00f8rste f\u00e5 d\u00f8gn\u2026","rel":"","context":"In &quot;Autisme&quot;","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":451,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/29\/oh-du-kaere-hverdag-hvornaar-vender-du-tilbage\/","url_meta":{"origin":425,"position":5},"title":"Oh, du k\u00e6re hverdag - hvorn\u00e5r vender du tilbage?","date":"29. december 2017","format":false,"excerpt":"Vi savner hverdagenJeg havde egentlig overvejet at droppe denne uges blogindl\u00e6g. Ganske enkelt fordi vi har h\u00e6nderne fulde herhjemme i \u00f8jeblikket, og der er ikke megen energi tilbage, n\u00e5r f\u00f8rst Christine sover. Juleferien har knapt varet en uge, og vi \u00f8nsker alle tre (ja, ogs\u00e5 Christine), at hverdagen snart melder\u2026","rel":"","context":"In &quot;Autisme&quot;","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0025-300x300.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/425"}],"collection":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=425"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/425\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":898,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/425\/revisions\/898"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=425"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=425"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=425"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}