<\/p>\n I bliver henvist til sp\u00e6d- og sm\u00e5b\u00f8rnspsykiatrien, hvor I skal have hj\u00e6lp til at finde ud af, hvorfor dit barn ikke vil spise. Og ikke mindst f\u00e5 hende sondeafv\u00e6nnet. Det er her, man kigger p\u00e5 den psykiske del af spiseproblemer hos helt sm\u00e5 b\u00f8rn, n\u00e5r intet fysisk ligger til grund for vanskelighederne. Det er her, l\u00f8sningen skal findes. Det er her, I skal have hj\u00e6lp.<\/p>\n Men hj\u00e6lpen er ikke helt som forventet. For at kunne hj\u00e6lpe jer skal personalet nemlig ind og observere dig<\/em> sammen med dit barn, hvad du siger og g\u00f8r, hvordan du h\u00e5ndterer barnet. Hvordan barnet reagerer p\u00e5, hvad du g\u00f8r, og hvordan du leger med det. De kigger ogs\u00e5 p\u00e5, hvordan dit barn leger, om det pludrer eller snakker og er god til \u00f8jenkontakt. De skal kigge p\u00e5, om relationen mellem dig og dit barn er i orden, eller om den b\u00e6rer pr\u00e6g af\u00a0belastning<\/em> (se ogs\u00e5 dette indl\u00e6g<\/a>).<\/p>\n Under jeres m\u00e5nedlange ophold g\u00f8r personalet dig opm\u00e6rksom p\u00e5, at der\u00a0er<\/em> en belastet relation mellem dig og dit barn, og at det h\u00f8jst sandsynligt er derfor, dit barn har sv\u00e6rt ved at spise. At du som mor skal have hj\u00e6lp til at f\u00e5 vendt denne udvikling. Du skal med andre ord have\u00a0hj\u00e6lp\u00a0<\/em>til at v\u00e6re en god for\u00e6lder for dit barn – noget dine venner og andre du kender tilsyneladende ikke har nogen problemer med, s\u00e5 hvorfor lige dig?<\/p>\n Dit barn har sv\u00e6rt ved \u00f8jenkontakt, reagerer knapt nok, n\u00e5r du forlader rummet og har sv\u00e6rt ved at lege som andre b\u00f8rn p\u00e5 den alder. Hun er letafledelig og distraheres let af folk, der kommer ind i rummet, billeder p\u00e5 v\u00e6ggene, osv.<\/p>\n <\/p>\n Dit for\u00e6ldreskab granskes helt i bund af en psykolog, som du umiddelbart ikke bryder dig om. Du kan se lige igennem alle psykologens sp\u00f8rgsm\u00e5l og ved, hvad hun graver efter. Noget skidt, som du kan have overf\u00f8rt til forholdet til din datter.<\/p>\n Din barndom og din fortid generelt gennemg\u00e5s for at se, om der ligger noget begravet, der kan v\u00e6re medvirkende til den m\u00e5de, du h\u00e5ndterer dit barn p\u00e5. Personalet har fra start af v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5, at du hurtigt efter f\u00f8dslen udviklede en efterf\u00f8dselsreaktion, hvilket m\u00e5 have spillet ind i forhold til relationen til dit barn. De opdager ogs\u00e5 hurtigt, at du som ung led af depressioner og angst og kastede meget op. Det tages ogs\u00e5 med i vurderingen.<\/p>\n Psykologen sp\u00f8rger meget ind til dit forhold til dit barn. Hvad f\u00f8ler du, n\u00e5r hun smiler eller pludrer til dig? Hvad f\u00f8ler du, n\u00e5r du leger med hende? T\u00e6rer hun p\u00e5 din energi? Var hun et \u00f8nskebarn? Minder hendes spiseproblemer dig om, at du ogs\u00e5 selv engang havde problemer med kvalme og dermed med at spise? Der s\u00e6ttes ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5ltegn ved, hvorfor din hund har barnestatus i hjemmet og f\u00e5r megen opm\u00e6rksomhed. At du og din mand som regel tager jer af en hver, enten barn eller hund, s\u00e5 de n\u00e6rmest er ligestillede.<\/p>\n Imens er du selv i et k\u00e6mpestort kaos. Dit for\u00e6ldreskab er under angreb. Det, der skulle have v\u00e6re s\u00e5 ukompliceret og intuitivt – at v\u00e6re mor – er det slet ikke. Du skal have hj\u00e6lp til at lege med dit barn, hj\u00e6lp til at l\u00e6re dit barn \u00f8jenkontakt, hj\u00e6lp til at l\u00e6re dit barn at spise. Der kigges efter, n\u00e5r du skifter dit barn, om du siger de rigtige ting til hende.\u00a0Du f\u00e5r at vide, at du ville v\u00e6re en god mor for et helt normalt barn, men at du skal have hj\u00e6lp til det her s\u00e6rlige barn. Du er med andre ord ikke en god nok mor for dit barn, mener man i psykiatrien. Du f\u00f8ler, at hele skylden l\u00e6gges p\u00e5 dig, p\u00e5 trods af at din datter har v\u00e6ret som hun er lige fra f\u00f8dslen.<\/p>\n <\/p>\n Din og dit lille barns hverdag planl\u00e6gges af andre mennesker. Du er v\u00e6k fra hjemmet fire til fem dage om ugen fra tidlig morgen til ud p\u00e5 eftermiddagen, s\u00e5 du ser ikke rigtigt andre mennesker. Dagene g\u00e5r i \u00f8vrigt fuldst\u00e6ndigt op i at planl\u00e6gge m\u00e5ltider, leg og stimulering for dit barn. Du glemmer dig selv, for der er ikke plads til dig selv i alt dette. Du glemmer ogs\u00e5 dit parforhold, for det er der ikke megen energi til. N\u00e5r du og din mand snakker sammen, snakker I som regel om indl\u00e6ggelsen og alle udfordringerne.<\/p>\n Omverdenen forst\u00e5r dig ikke helt, de kender ikke til den her verden, og de ser dig jo aldrig, s\u00e5 de f\u00e5r ikke meget at vide. Du har kun lige energi til en gang imellem at tage p\u00e5 bes\u00f8g hos din mor. Dit\u00a0barn er for f\u00f8lsomt til at tage med omkring, og det er besv\u00e6rligt med sonden og den skr\u00e5stol, hun skal sidde i, n\u00e5r du tr\u00e6ner hende i at drikke m\u00e6lk fra flasken. Samtidig kaster hun ofte op pga sondemaden, s\u00e5 det er nemmest at v\u00e6re hjemme. Is\u00e6r fordi du kan risikere, at hun kaster sonden op, s\u00e5 I skal p\u00e5 hospitalet og have lagt en ny.<\/p>\n <\/p>\n Da dit barn er t\u00e6t p\u00e5 at fylde et \u00e5r, lykkes det endelig at komme af med sonden. Hun spiser dog stadig ikke det store, lidt blendet mad, masser af sm\u00f8r og delvist lidt ost. Og drikker en del m\u00e6lk. Psykiatrien presser p\u00e5 for, at dit barn skal have taget p\u00e5 hver uge, n\u00e5r hun vejes – som de har gjort, siden I kom derud. Det er direkte i modstrid med, at I selvf\u00f8lgelig ikke skal presse jeres barn til at spise, s\u00e5 I m\u00e5 tage skraldet, n\u00e5r v\u00e6gten ikke siger det, den burde. For I n\u00e6gter at presse jeres barn.<\/p>\n Alt er blevet hverdag nu, og hverdagen med et spiseforstyrret barn er, som den er. Du f\u00f8ler stadig hele tiden, at du skal k\u00e6mpe for at bevise, at du er en god mor. Is\u00e6r n\u00e5r du er i psykiatrien og bliver observeret. I har jo en belastet relation. Du har konstant d\u00e5rlig samvittighed over for dit barn, og det hun skal igennem.<\/p>\n Takket v\u00e6re din mand, som nu er hjemme p\u00e5 barsel med jer, og som har endnu sv\u00e6rere ved at rumme dagligdagen p\u00e5 en b\u00f8rnepsykiatrisk afdeling, lykkes det jer at f\u00e5 lov til at blive udskrevet. I stedet kommer en p\u00e6dagog p\u00e5 j\u00e6vnlige bes\u00f8g for at observere jer og jeres datters spisning og komme med r\u00e5d. I f\u00e5r lidt mere mulighed for at v\u00e6re jer selv og f\u00e5 en hverdag som familie til at k\u00f8re.<\/p>\n Jeres datter bliver k\u00f8rt ind i specialdagpleje, hvor hun er eneste barn. S\u00e5 er der fokus og ro til, at hun kan blive bedre til at spise og l\u00e6re det, man nu skal, n\u00e5r man er et lille barn. Hun kan sk\u00e6rmes, da hun er meget f\u00f8lsom over for nye oplevelser og let distraheres i leg eller spisning.<\/p>\n Da du ikke kan give din arbejdsplads en fast dato for tilbagevenden efter den noget forl\u00e6ngede barsel, v\u00e6lger du at sige dit job op. S\u00e5 kan du lade lidt op, mens din datter er i dagpleje, og f\u00e5 lavet noget husligt. Til geng\u00e6ld ryger kontakten til arbejdsmarkedet, men mentalt kunne du heller ikke v\u00e6re l\u00e6ngere v\u00e6k fra det at have et normalt arbejde og et normalt liv.<\/p>\n <\/p>\n Psykiatrien forf\u00f8lger jer lidt endnu. Da din datter er et \u00e5r og nogle m\u00e5neder, siger sygeplejersken p\u00e5 et hjemmebes\u00f8g, at nu skulle jeres datter ogs\u00e5 gerne snart begynde at sige nogle ord. De vil gerne h\u00f8re noget sprog. Og det er der ikke noget af.<\/p>\n I har rekvireret journalen fra hele forl\u00f8bet i psykiatrien. Det er h\u00e5rd l\u00e6sning, som k\u00f8rer rundt i relation, tilknytning osv. Men samtidig meget delte meninger. Nu kan I l\u00e6se de tanker, man har gjort sig. S\u00e6rligt den lidt specielle psykolog, som I havde d\u00e5rlig kemi med, vader meget rundt i din relation til din datter. Og ikke mindst i din egen fortid. Journalen n\u00e6vner intet om de ret autistiske tr\u00e6k, din datter har. Og man erkender p\u00e5 intet tidspunkt i journalen, at \u00e5rsagen til spiseudfordringerne ikke kunne findes i dig og din datters forhold. Ej heller har man en l\u00f8sning.<\/p>\n Efter endnu et par m\u00e5neder stopper hjemmebes\u00f8gene, og I udskrives helt, men aftaler en genindkaldelse ved to\u00e5rsalderen for at f\u00f8lge op. Endelig har I som familie f\u00e5et jeres liv og selvbestemmelse tilbage. Sk\u00f8nt, men ogs\u00e5 uvant og angstprovokerende. I skal blot j\u00e6vnligt dukke op p\u00e5 et hospital og f\u00e5 vejet og m\u00e5lt jeres datter.<\/p>\n <\/p>\n Da du og din datter vender tilbage til opf\u00f8lgningen, er der en helt anden tilgang til dig og dit barn. Der falder udelukkende rosende ord om din m\u00e5de at h\u00e5ndtere dit barn p\u00e5. Hvor dygtig du er til hele tiden at v\u00e6re flere skridt foran og afkode, hvad hun har brug for. Hun taler nemlig stadig ikke, hun har kun lyde. Men hun h\u00e6nger p\u00e5 dig og er meget afh\u00e6ngig af, at du hele tiden er lige ved siden af hende.<\/p>\n Psykologen fra indl\u00e6ggelsen er der heldigvis ikke; kun en l\u00e6ge, som du altid har syntes godt om. Og hun roser dig til skyerne for dine for\u00e6ldreevner.\u00a0I aftaler en udredning for autisme, da din datter udviser behov for mange gentagelser og ritualer, stadig har vanskeligheder med \u00f8jenkontakt, at reagere p\u00e5 sit navn og flere andre ting.<\/p>\n Udredningen er en god oplevelse, og du oplever endelig, at der kigges mere p\u00e5 dit barns problematikker end p\u00e5 dig som mor. Du f\u00e5r at vide, at du g\u00f8r alt, hvad du kan. Man er ikke d\u00f8mmende, som du oplevede, da din datter var helt lille. Jeres liv granskes ikke. Det er ogs\u00e5 en ny psykolog, som du har bedre kemi med. Hun er yngre og ikke af den gamle skole som den tidligere psykolog. Hun virker ikke anklagende p\u00e5 nogen m\u00e5de. Alt handler nu om at hj\u00e6lpe din datter, forst\u00e5 hendes udfordringer.<\/p>\n Det ender med en autismediagnose. Som ventet, men s\u00e5 alligevel ikke. Pludselig giver alle udfordringerne mening.<\/p>\n <\/p>\n Tilbage til nutiden. Din datter er fire \u00e5r og velplaceret i en specialb\u00f8rnehave. En novembermorgen k\u00f8rer du og din datter ind p\u00e5 parkeringspladsen foran b\u00f8rnehaven. Et sp\u00f8gelse fra fortiden er netop steget ud ad en taxa samme sted. Pludselig ved du, hvem det er, der kommer for at observere et af de andre b\u00f8rn p\u00e5 stuen: den ubehagelige psykolog fra jeres tid i psykiatrien! Hende med relationerne. Hende, der angreb dig og din lille familie. Og hende, der helt sikkert virkede, som om hun ingen b\u00f8rn havde selv.<\/p>\n Du f\u00e5r hjertebanken og bliver fysisk utilpas, men holder masken for din datters skyld. Du bliver banket fuldst\u00e6ndigt tilbage til fortiden. Hvad g\u00f8r du?<\/p>\n Du fors\u00f8ger n\u00e6sten at gemme dig, da du kommer ind med din datter. Den dumme psykolog st\u00e5r desv\u00e6rre og blokerer vejen ind til din datters stue. Hun spotter dig, og du ved, hun har genkendt dig. Efter en kort hilsen bakser du din datter ind, alt imens du fors\u00f8ger at holde fokus p\u00e5 at f\u00e5 hende ud ad t\u00f8jet, hjemmesko p\u00e5, osv., s\u00e5 du kan slippe v\u00e6k. Du udviser naturligvis en ekstra altoverstr\u00f8mmende omsorg for dit barn, ligesom dengang i psykiatrien; du falder direkte ind i den gamle rolle. Imens er din datter stresset over det nye menneske i garderoben og giver dig et sm\u00e6kkys p\u00e5 munden helt uden opfordring. Som om hun ved, at det fremmede menneske er specialist i at observere for\u00e6ldre-\/barnrelationer, s\u00e5 hun bare lige m\u00e5 vise, at hun alts\u00e5 elsker sin mor – trods alt.<\/p>\n Slipper den fortid nogensinde helt sit tag?<\/p>\n <\/p>\n Tak fordi du l\u00e6ste med!<\/p>\n <\/p>\n Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du l\u00e6se lidt om mig og min familie her<\/a>.\u00a0Og du kan f\u00e5 besked om nye blogindl\u00e6g ved at tilmelde din mail her p\u00e5 bloggen eller p\u00e5 min facebookside.<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![\"psykiatrien](\"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/11\/IMG_0764-e1510303712690.jpg\")
<\/a>Psykiatrien – redningen, der ikke kommer<\/h4>\n
Du analyseres som mor<\/h4>\n
Jeres liv i andres h\u00e6nder<\/h4>\n
Tiden g\u00e5r<\/strong><\/h4>\n
Den grimme journal<\/h4>\n
Tilbage til psykiatrien<\/strong><\/h4>\n
Et sp\u00f8gelse fra fortiden<\/strong><\/h4>\n