{"id":107,"date":"2017-09-12T18:49:56","date_gmt":"2017-09-12T16:49:56","guid":{"rendered":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?p=107"},"modified":"2018-07-02T12:07:56","modified_gmt":"2018-07-02T10:07:56","slug":"lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/","title":{"rendered":"Lidt om sommerferie, ro og udvikling"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

De sm\u00e5 sejre<\/strong><\/h3>\n

En gang imellem kan vi virkelig gl\u00e6de os over, at der sker ting og sager af den gode <\/strong>slags i vores lille familie. Og her mener jeg ud over, at vi selvf\u00f8lgelig har verdens dejligste, smukkeste og sjoveste datter. Hverdagen kan v\u00e6re sv\u00e6r at rumme for os som familie i de perioder, hvor alt bare synes sort, og hvor Christine har det rigtigt sv\u00e6rt. Hvor der er frustrationer, s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter, gr\u00e5d og bekymringer.<\/p>\n

I de perioder er det s\u00e5 vigtigt at have evnen til stadig at se de sm\u00e5 fremskridt og de sm\u00e5 sejre i hverdagen. For dem er der faktisk en del af. Det er de sm\u00e5 sejre, der giver os energi til at k\u00e6mpe videre. I l\u00f8bet af dette \u00e5rs sommerferie synes vi selv, der har v\u00e6ret en del fremgang af den virkelig gode slags. Den slags, som man vist roligt kan kalde milep\u00e6le, n\u00e5r man har autisme inde p\u00e5 livet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sommerferie<\/strong><\/h3>\n

Vi holdt sommerferie i juli. Tre uger er det maksimale, Christine kan klare, for ellers bliver skiftet tilbage til b\u00f8rnehaven for sv\u00e6rt for hende. Vores sommerferie var i \u00e5r med base hjemme. Ikke noget med at rejse udenlands, tage i sommerhus eller andet.<\/p>\n

Sommerferiemuligheder<\/strong><\/h4>\n

En rejse udenlands<\/em> ville v\u00e6re helt ut\u00e6nkelig. Dels fordi alt ville v\u00e6re nyt og fremmed for Christine og dermed en alt for stor sansem\u00e6ssig overstimulering; og dels fordi hun h\u00f8jst sandsynligt ville mangle sin trygge mad (med mindre vi fandt et sted, hvor vi kunne spise p\u00e5 McDonald’s eller Burger King hver dag).<\/p>\n

En tur i sommerhus<\/em> ville kunne fungere, og vi har pr\u00f8vet det, da Christine var yngre. Men vi har som for\u00e6ldre ikke det store overskud til at pakke alle forn\u00f8denheder i bilen og tage afsted. For herefter at pakke det ud i sommerhuset og pakke det ned igen og tage hjem. Hertil er energien simpelthen for lav hos os. Al energi bruges p\u00e5 at st\u00f8tte og guide Christine. Som regel fungerer en af os som st\u00f8tteperson og legekammerat for Christine, mens den anden tager sig af alle de praktiske ting. Pr\u00e6cis som n\u00e5r vi er hjemme. Herudover er Christine sv\u00e6r at underholde i l\u00e6ngere tid ad gangen, med mindre man har virkelig meget af det velkendte leget\u00f8j med.<\/p>\n

Og s\u00e5 er det da nemmere at v\u00e6re hjemme. Is\u00e6r n\u00e5r nu Christine ogs\u00e5 har det bedst med det. Uden for s\u00e6son plejer vi at have succes med at tage p\u00e5 ferie til Lalandia i velkendt hus og uden s\u00e5 meget leget\u00f8j. For dernede tilbringer vi meget af vores tid i enten badeland, Monky Tonky Land eller ved gedefolden. Hvordan det kan lade sig g\u00f8re for os at tage til Lalandia med alle de mennesker, lyde og larm, vil jeg fort\u00e6lle mere om, n\u00e5r vi har v\u00e6ret afsted i slutningen af oktober.<\/p>\n

Langsom tilv\u00e6nning til ferie<\/strong><\/h4>\n

I f\u00f8rste sommerferieuge var det kun Christine og jeg, der var hjemme. Far var p\u00e5 arbejde. Det gav os mulighed for at tage en stille og rolig nedtrapning fra hverdagen med b\u00f8rnehave til ferie hjemme, kun os to. Nogle gange fungerer skift bedre for hende, hvis kun \u00e9n for\u00e6lder er der. Og det er som oftest mig, der skal v\u00e6re der. Det kan nemlig v\u00e6re vanskeligt for mig at f\u00e5 lov til at tage nogle steder, n\u00e5r Christine er hjemme.<\/p>\n

Der eksisterer et helt s\u00e6rligt b\u00e5nd mellem os, som det is\u00e6r er sv\u00e6rt for Christine at bryde. Nogen ville kalde det symbiose. Jeg fungerer basalt set som en udvidet del af hendes hjerne, der kan tage over, n\u00e5r tingene bliver for sv\u00e6re for hende. Og s\u00e5 er jeg jo ogs\u00e5 den, der bedst kan “tage fri”, n\u00e5r nu jeg g\u00e5r hjemme. Jeg har altid v\u00e6ret ekstra meget p\u00e5, n\u00e5r det kommer til Christine. Det har over tid givet mig evnen til at gennemskue, hvad hun t\u00e6nker eller reagerer p\u00e5, n\u00e5r hun ikke selv, qua autismen, kan give udtryk for det.<\/p>\n

Hendes manglende forestillingsevne (en del af autismen) g\u00f8r det vanskeligt for hende at forst\u00e5, at andre mennesker har andre tanker og f\u00f8lelser end hende. S\u00e5 hun tror ofte, at vi ved, hvad hun t\u00e6nker. Og s\u00e5 bliver hun naturligvis meget frustreret og ked af det, n\u00e5r vi ikke ved det. N\u00e5r jeg ofte intuitivt kan gennemskue hendes tanker, g\u00f8r det mig nok ogs\u00e5 til den naturlige go-to-person. Ud over at jeg selvf\u00f8lgelig er hendes MOR med stort M.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ro<\/strong><\/h3>\n

Og her i sommerferien, med al den hjemlige genkendelighed og ro, er der sket lidt ting og sager. Vi har f\u00f8rst og fremmest, s\u00e5dan lidt drypvist, oplevet en ro hos Christine, som vi sj\u00e6ldent har set f\u00f8r. Som om hun har fornemmet, at det v\u00e6rste pres var taget fra hendes skuldre, og s\u00e5 har hun fundet ro til at udvikle sig. Ferie plejer ellers at v\u00e6re lig med uro, fordi hverdagen er en anden.<\/p>\n

Og ferietiden plejer ogs\u00e5 at rumme lidt bekymringer fra vores side omkring, hvordan Christine mon s\u00e5 klarer skiftet tilbage til hverdagen igen. Vi har som for\u00e6ldre v\u00e6ret p\u00e5 n\u00e6sten konstant fra morgen til aften for at st\u00f8tte bedst muligt, s\u00e5 vi har m\u00e5ske ikke selv holdt s\u00e5 meget “ferie”. Men Christine har holdt ferie, is\u00e6r mentalt. Det er helt sikkert.<\/p>\n

 <\/p>\n

Bedstefor\u00e6ldre<\/strong><\/h3>\n

Christine er kommet meget t\u00e6ttere p\u00e5 sine bedstefor\u00e6ldre. B\u00e5de mormor og farmor og farfar. Og hendes far og jeg har faktisk oplevet at kunne sidde og drikke kaffe eller lave noget andet, mens Christine har rendt rundt med sine bedstefor\u00e6ldre. For f\u00f8rste gang nogensinde. Tidligere har vi altid skullet v\u00e6re med, en af os, for at v\u00e6re st\u00f8tteperson og tolk for Christine. Men her i vores sommerferie begyndte hun pludselig at ville v\u00e6re alene med bedstefor\u00e6ldrene. Med os inden for r\u00e6kkevidde, naturligvis.<\/p>\n

Det har skabt grundlaget for, at Christines bedstefor\u00e6ldre rent faktisk m\u00e5ske en dag kan f\u00e5 lov til at passe hende i et par timer eller endda m\u00e5ske mere. Det har ikke v\u00e6ret en mulighed f\u00f8r. Kun hendes tidligere dagplejemor og den nuv\u00e6rende b\u00f8rnehave har kunnet passe hende. Det har selvsagt ikke givet megen alenetid til os som for\u00e6ldre.<\/p>\n

 <\/p>\n

Selvst\u00e6ndighed og kompetencer<\/strong><\/h3>\n

Det har v\u00e6ret under opsejling over nogle m\u00e5neder. Christine har \u00f8vet sig, lige s\u00e5 stille, p\u00e5 alverdens ting, man skal kunne selv. Og hen over sommerferien er hun blevet en relativt selvst\u00e6ndig pige, der selv v\u00e6lger t\u00f8j om morgenen og selv kan tage alt t\u00f8j af og p\u00e5. Hun kan selv g\u00e5 p\u00e5 toilettet og vaske h\u00e6nder bagefter. Hun kan selv hente ting, hun mangler, i k\u00f8leskabet, fx m\u00e6lk, yoghurt, ost, sm\u00f8r eller lignende. Og h\u00e6lder selv op. Hun kan sm\u00f8re sin egen mad, dog med lidt hj\u00e6lp engang imellem. Hun kan selv b\u00f8rste t\u00e6nder og f\u00e5r s\u00e5 b\u00f8rstet efter af os. Hun kan tage brusebad selv, og hun kan selv give hunden mad.<\/p>\n

Ferien har ogs\u00e5 givet Christine ro til pludselig at kunne tegne ting, der s\u00e5dan rent faktisk ligner noget. F\u00f8r var det mest kruseduller. Men i ferien begyndte hun s\u00e5 sm\u00e5t at tegne mennesker, solen, vores hund, stole og en barnevogn. Og for f\u00f8rste gang var det muligt for os at pr\u00f8ve at vise hende, hvordan man holder rigtigt p\u00e5 tussen eller blyanten. Hun er ellers normalt ikke s\u00e5 modtagelig over for instruktioner af den slags. Det kr\u00e6ver meget overskud af hende at slippe kontrollen og lade sig instruere.<\/p>\n

Kort sagt, s\u00e5 kan og vil hun rigtigt mange ting selv, som hun f\u00f8r ikke kunne overskue. Men som hun nok egentlig l\u00e6nge har haft kompetencerne til. Og s\u00e5dan er det ofte med hende. Hun kan meget mere, end man lige kan se. Men hun skal ofte bruge s\u00e5 megen energi p\u00e5 at udf\u00f8re selv de, for os, simpleste opgaver, at der ikke er overskud hos hende til det.<\/p>\n

 <\/p>\n

“Jeg er baby”<\/strong><\/h3>\n

I vores sommerferie har der alts\u00e5 v\u00e6ret mere ro i Christines krop og sind. Der skal dog heller ikke meget til at fjerne hendes energi fuldst\u00e6ndigt. M\u00e5ske bare en h\u00e5rd dag med en enkelt uforudsigelig eller ustruktureret situation. Herefter skal hun b\u00e6res rundt til toilet, legeting og spisebord. Hun siger gerne, at hun er baby. Vi t\u00e6nker, det er hendes m\u00e5de at fort\u00e6lle os, at hun ikke har flere ressourcer tilbage til at klare tingene selv.<\/p>\n

Babytendenserne bunder dog ogs\u00e5 lidt i, at der i for\u00e5ret startede to nye, sm\u00e5 b\u00f8rn i b\u00f8rnehaven, som ikke kunne g\u00e5 og ikke havde sprog. Christine konkluderede, at de m\u00e5tte v\u00e6re babyer – og har s\u00e5 siden kopieret deres adf\u00e6rd lige vel rigeligt. Hun kan jo se, at alt bliver klaret for dem, n\u00e5r de ikke evner det selv. Og hun t\u00e6nker nok, at den adf\u00e6rd giver hj\u00e6lp fra mor og far. Det g\u00f8r den s\u00e5 ogs\u00e5 ofte, hvis vi kan se, at hun er k\u00f8rt helt fast. Og man kan jo prise sig lykkelig over, at hun kun vejer 14 kg, s\u00e5 hun er en letv\u00e6gter at b\u00e6re p\u00e5.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ud og m\u00f8de verden<\/strong><\/h3>\n

Vi kan nu komme mere uden for vores egen grund herhjemme (ud p\u00e5 vejen og stisystemet), end vi f\u00f8r har lykkedes med at kunne med Christine. Ofte har hun foretrukket at lege i haven eller i indk\u00f8rslen, men sj\u00e6ldent ud at g\u00e5 en tur. Der har nok v\u00e6ret for meget for hende at forholde sig til, i forhold til hvad hun har haft af ressourcer.<\/p>\n

Hele den stillingtagen til, hvilket t\u00f8j man skal have p\u00e5, alt efter om det er regnvejr, solskin, koldt eller varmt. Skal jeg g\u00e5 selv, eller m\u00e5 jeg sidde i klapvognen, eller m\u00e5ske skal jeg cykle? Hvilken vej har mor og far nu t\u00e6nkt sig, at vi skal g\u00e5? Den samme vej ned til broen under den store vej eller den modsatte vej til de andre villakvarterer? Her forbereder vi hende ellers altid p\u00e5, hvilken vej vi skal, s\u00e5 hun ved det inden.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 risikere at m\u00f8de naboer eller helt fremmede mennesker. Eller der kan komme biler, cyklister eller andre g\u00e5ende, man skal holde tilbage for. Der er ingen tvivl om, at alt dette k\u00f8rer rundt inde i Christines hoved sammen med en masse andre tanker. Det kan man fornemme, n\u00e5r man snakker med hende. Og kan hun ikke overskue alle de trin i processen for at g\u00e5 en tur, ja, s\u00e5 siger hun hellere nej tak.<\/p>\n

Sm\u00e5 g\u00e5ture<\/strong><\/h4>\n

I l\u00f8bet af den f\u00f8rste uge af sommerferien begyndte Christine og jeg faktisk at g\u00e5 sm\u00e5 ture med hunden. Hun gik SELV det meste af vejen – eller snarere l\u00f8b. Det var vi slet ikke vant til. Hun plejede jo at v\u00e6re pigen, der altid holdt sig meget t\u00e6t til os. Ja, hun skulle gerne b\u00e6res det meste af vejen, hvis ikke klapvognen var med. Og nu skal man s\u00e5 indhente hende, nogle gange l\u00f8bende, da vi til stadighed arbejder med hendes opm\u00e6rksomhed, som ikke altid er rettet mod en mor eller far, der r\u00e5ber STOP eller VENT. Opm\u00e6rksomheden er snarere rettet mod det festfyrv\u00e6rkeri af sanseindtryk, hun m\u00f8der p\u00e5 en (l\u00f8be-)g\u00e5tur.<\/p>\n

Og n\u00e5r man s\u00e5 udstyrer hende med en cykel, skal der virkelig laves meget af det, vi kalder “er du opm\u00e6rksom”-tests. Her beder vi p\u00e5 et tilf\u00e6ldigt tidspunkt, gerne i starten af turen, Christine om at standse op. S\u00e5 kan vi tjekke, om hun er opm\u00e6rksom p\u00e5 os. Denne opm\u00e6rksomhed er blevet bedre hen ad vejen, men der er stadig lang vej igen, f\u00f8r hun p\u00e5 nogen m\u00e5de er “trafiksikker”. Men – det positive her er jo alts\u00e5, at hun overhovedet vil med os ud og ikke bare siger nej med det samme.<\/p>\n

 <\/p>\n

Og s\u00e5 alt det s\u00e6dvanlige<\/strong><\/h3>\n

Ferien har naturligvis ogs\u00e5 budt p\u00e5 de s\u00e6dvanlige kampe.<\/em>\u00a0Fx Christines vedholdenhed i forhold til at fastholde visse ritualer, som ikke altid er lige hensigtsm\u00e6ssige, hvis man skal n\u00e5 i seng til tiden eller n\u00e5 andre ting p\u00e5 et bestemt tidspunkt p\u00e5 dagen. Fx at den samme kop med vand fra legelandet SKAL drikkes op (siddende p\u00e5 stol ved spisebordet med far ved siden af sig), inden hun overhovedet kan t\u00e6nke p\u00e5 at f\u00e5 b\u00f8rstet t\u00e6nder. Eller at hun SKAL skubbes fra vores sovev\u00e6relse til sit eget v\u00e6relse p\u00e5 den madras, som mor ligger p\u00e5 p\u00e5 gulvet i hendes v\u00e6relse, n\u00e5r hun skal sove (har man vovet allerede at have flyttet madrassen mellem de to v\u00e6relser uden hende, s\u00e5 har man v\u00e6rsgo at flytte den tilbage til sovev\u00e6relset med det samme!).<\/p>\n

I hendes hoved er der brug for rutinerne, n\u00e5r de f\u00f8rst er opst\u00e5et, og det forst\u00e5r vi. S\u00e5 hver gang vi g\u00f8r et eller andet nyt (fx en sjov leg med en madras), skal vi vurdere, hvordan vi g\u00f8r det. Vi risikerer nemlig, at det bliver en rutine for Christine, som hun ikke kan rumme at undv\u00e6re. Jo mere stress, hun har mentalt, jo mere h\u00e6nger hun fast i selv de mindste rutiner og ritualer. Og de mindste \u00e6ndringer – som fx en “forkert” gaffel ved hendes tallerken eller den forkerte farve kop – kan f\u00e5 vippet hende helt ud ad balance. Jo mere stress, jo mere kontrol har hun brug for at have med alting. Og stressniveauet er ogs\u00e5 i sommerferien g\u00e5et op og ned, som det plejer, p\u00e5 trods af den \u00f8gede ro.<\/p>\n

 <\/p>\n

Succesfuld ferie<\/strong><\/h3>\n

Alt i alt vil jeg sige, at det har v\u00e6ret en ret succesfuld sommerferie. Faktisk den mest vellykkede nogensinde i vores liv med Christine. Is\u00e6r i forhold til tidligere \u00e5r, hvor det var virkelig h\u00e5rdt for hende b\u00e5de at v\u00e6re hjemme i ferien og at komme tilbage til dagpleje eller b\u00f8rnehave.<\/p>\n

Her i \u00e5r kom hun tilbage i b\u00f8rnehave, som om hun ikke havde v\u00e6ret v\u00e6k en eneste dag. Hun havde savnet p\u00e6dagogerne, og hun havde savnet b\u00f8rnene p\u00e5 stuen. Hun og en anden pige p\u00e5 stuen begyndte at lege sammen. Det havde de ikke rigtigt gjort f\u00f8r, for Christine har aldrig leget med andre b\u00f8rn. At vi for\u00e6ldre s\u00e5 selv var fuldst\u00e6ndigt smadrede og snildt kunne bruge en uges ekstra ferie, bare os, efter at Christine var sendt tilbage i b\u00f8rnehave, det er en anden sag. Vi skal selv bruge s\u00e5 megen ekstra mental kapacitet p\u00e5 hele tiden at v\u00e6re flere skridt foran Christine, d\u00f8gnet rundt, at s\u00e5dan en ferie dr\u00e6ner os meget, b\u00e5de mentalt og fysisk. Men n\u00e5r man kigger tilbage p\u00e5, hvor fedt Christine har haft det i de tre friuger, og hvor meget ekstra udvikling hun har n\u00e5et… S\u00e5 er det det hele v\u00e6rd.<\/p>\n

Efter nogle uger tilbage i b\u00f8rnehaven skete der desv\u00e6rre et par \u00e6ndringer, som hylede Christine ud ad den. Bl.a. blev taleundervisning i b\u00f8rnehaven rykket fra en dag til en anden. Og til et andet tidspunkt p\u00e5 dagen end vanligt. Og s\u00e5 har vi haft et par hospitalsbes\u00f8g, som ogs\u00e5 har sat deres spor. S\u00e5 lige nu er vi i en ny urolig fase. Christine er “baby” meget ofte, skal b\u00e6res meget og skal have vores hj\u00e6lp til det meste, inklusive spisning. Her handler det om for os som for\u00e6ldre at fors\u00f8ge at minimere hendes stress, have s\u00e5 f\u00e5 aktiviteter som muligt ud og s\u00e5 ellers ride stormen af.<\/p>\n

Livet med et barn med autisme er ingen dans p\u00e5 roser, men …\u00a0good things happen.<\/em>\u00a0Det g\u00f8r jeg en dyd i at huske p\u00e5, n\u00e5r alt andet er sv\u00e6rt.<\/p>\n

N\u00e6ste indl\u00e6g kommer til at handle om \u00e6ndringer i hverdagen og vigtigheden af faste rutiner.<\/p>\n

Tak fordi du l\u00e6ste med!<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvis du ikke kender mig i forvejen, kan du l\u00e6se lidt om mig og min familie under linket ‘Om Christines Verden<\/a>‘. Og du kan f\u00e5 besked om nye blogindl\u00e6g ved at tilmelde din mail ovre i kolonnen til venstre.<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De sm\u00e5 sejre En gang imellem kan vi virkelig gl\u00e6de os over, at der sker ting og sager af den gode slags i vores lille familie. Og her mener jeg ud over, at vi selvf\u00f8lgelig har verdens dejligste, smukkeste og sjoveste datter. Hverdagen kan v\u00e6re sv\u00e6r at rumme for os som familie i de perioder,…Continue reading Lidt om sommerferie, ro og udvikling<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[12],"tags":[],"wppr_data":{"cwp_meta_box_check":"No"},"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"yoast_head":"\nAutisme, sommerferie, ro og udvikling - Christines Verden<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Autisme, sommerferie, ro og udvikling - Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"De sm\u00e5 sejre En gang imellem kan vi virkelig gl\u00e6de os over, at der sker ting og sager af den gode slags i vores lille familie. Og her mener jeg ud over, at vi selvf\u00f8lgelig har verdens dejligste, smukkeste og sjoveste datter. Hverdagen kan v\u00e6re sv\u00e6r at rumme for os som familie i de perioder,…Continue reading Lidt om sommerferie, ro og udvikling\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Christines Verden\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2017-09-12T16:49:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-07-02T10:07:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/hands-2667461__340-300x200.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@LisaMariaAnz\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\">\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Christines Verden\">\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\">\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"11 minutter\">\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/\",\"name\":\"Christines Verden\",\"description\":\"- om livet som mor til et barn med autisme\",\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/hands-2667461__340.jpg?fit=509%2C340\",\"width\":509,\"height\":340},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#webpage\",\"url\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/\",\"name\":\"Autisme, sommerferie, ro og udvikling - Christines Verden\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-09-12T16:49:56+00:00\",\"dateModified\":\"2018-07-02T10:07:56+00:00\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/\"]}]},{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#webpage\"},\"author\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"headline\":\"Lidt om sommerferie, ro og udvikling\",\"datePublished\":\"2017-09-12T16:49:56+00:00\",\"dateModified\":\"2018-07-02T10:07:56+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#webpage\"},\"commentCount\":0,\"publisher\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#primaryimage\"},\"articleSection\":\"Autisme\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/12\/lidt-om-sommerferie-ro-og-udvikling\/#respond\"]}]},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#\/schema\/person\/874b6380b02a6b3316d1bdf225b764ee\",\"name\":\"Christines Verden\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/0.gravatar.com\/avatar\/9e5bf4c9bed6f510e662000f5ade5d65?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Christines Verden\"},\"logo\":{\"@id\":\"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/#personlogo\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p99F8c-1J","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack-related-posts":[{"id":701,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/05\/25\/snart-klar-til-sommerferie\/","url_meta":{"origin":107,"position":0},"title":"Snart klar til sommerferie","date":"25. maj 2018","format":false,"excerpt":"Planl\u00e6gning i god tid Ja, det er vel aldrig for tidligt at planl\u00e6gge sin sommerferie, ogs\u00e5 selv om man bliver i landet og egentlig ikke skal det store. I vores familie er det ekstra vigtigt at planl\u00e6gge sommerferie i god tid, s\u00e5 tingene kan h\u00e6nge sammen for Christine. Sommerferien skal\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":529,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/02\/16\/tilbage-til-hverdagen-med-et-lille-twist\/","url_meta":{"origin":107,"position":1},"title":"Tilbage til hverdagen, med et lille twist","date":"16. februar 2018","format":false,"excerpt":"Jeg er ved at v\u00e6re tilbage - vi er ved at v\u00e6re tilbage Men ogs\u00e5 kun n\u00e6sten. Det har v\u00e6ret en h\u00e5rd omgang, det med influenzaen. Jeg indr\u00f8mmer gerne, at jeg blev s\u00e5dan rigtigt \"mandesyg\", som nogle har en tendens til at kalde det. Der er s\u00e5dan en holdning til,\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/IMG_4184-e1518772901625-300x225.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":86,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/09\/21\/lidt-om-aendringer-og-rutiner-i-hverdagen\/","url_meta":{"origin":107,"position":2},"title":"Lidt om \u00e6ndringer og rutiner i hverdagen","date":"21. september 2017","format":false,"excerpt":"\u00c6ndringer i hverdagen er som f\u00f8lge af autismen ikke Christines st\u00e6rke side. Alt skal helst v\u00e6re, som det plejer. Selv sm\u00e5 \u00e6ndringer i hverdagens rutiner kan v\u00e6lte hendes verden og g\u00f8re hende urolig og stresset, ogs\u00e5 selv om man m\u00e5ske mener, at man har forberedt hende godt nok. Hun fungerer\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/puzzle-1020002__340-300x300.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":451,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2017\/12\/29\/oh-du-kaere-hverdag-hvornaar-vender-du-tilbage\/","url_meta":{"origin":107,"position":3},"title":"Oh, du k\u00e6re hverdag - hvorn\u00e5r vender du tilbage?","date":"29. december 2017","format":false,"excerpt":"Vi savner hverdagenJeg havde egentlig overvejet at droppe denne uges blogindl\u00e6g. Ganske enkelt fordi vi har h\u00e6nderne fulde herhjemme i \u00f8jeblikket, og der er ikke megen energi tilbage, n\u00e5r f\u00f8rst Christine sover. Juleferien har knapt varet en uge, og vi \u00f8nsker alle tre (ja, ogs\u00e5 Christine), at hverdagen snart melder\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i1.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/IMG_0025-300x300.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":233,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/03\/02\/optimering-af-hverdagen-med-autisme-i-familien\/","url_meta":{"origin":107,"position":4},"title":"Optimering af hverdagen med autisme i familien","date":"2. marts 2018","format":false,"excerpt":"Hvad kan vi g\u00f8re nemmere? Autismen fylder meget hjemme hos os, fordi Christine kr\u00e6ver s\u00e5 megen opm\u00e6rksomhed fra os. Derfor har vi med tiden l\u00e6rt at optimere visse processer og g\u00f8rem\u00e5l i hverdagen, s\u00e5ledes at der er nogle ting, vi ikke beh\u00f8ver at bruge s\u00e5 megen tid p\u00e5. Tiden er\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"To-do-liste-g\u00c3\u00b8r-hverdagen-nemmere","src":"https:\/\/i2.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/to-do-liste-300x169.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":475,"url":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/2018\/01\/12\/hos-tandlaegen\/","url_meta":{"origin":107,"position":5},"title":"Hos tandl\u00e6gen","date":"12. januar 2018","format":false,"excerpt":"Til tandl\u00e6ge med autisme I sidste uge var vi hos tandl\u00e6gen for f\u00f8rste gang i \u00e5r. Med Christine alts\u00e5. Det m\u00e5 v\u00e6re omtrent fjerde gang for hende. Hver gang ligger der en opgave i at forklare hende, hvad der skal ske hos tandl\u00e6gen. For selv om hun har v\u00e6ret der\u2026","rel":"","context":"In "Autisme"","img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/chair-2584260_960_720-300x200.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/107"}],"collection":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=107"}],"version-history":[{"count":30,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":181,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions\/181"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=107"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=107"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/christinesverden.dk\/theblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=107"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}