Autisme er en anderledeshed i hjernens udvikling, der p\u00e5virker opfattelsen af omgivelserne, og m\u00e5den man interagerer med andre p\u00e5.<\/p>\n
Autisme er en anderledes m\u00e5de at sanse, forst\u00e5 og navigere i verden p\u00e5, som har stor betydning i sociale sammenh\u00e6nge og i kommunikation med andre mennesker. Autisme er en medf\u00f8dt, neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der p\u00e5virker alt, hvad mennesket med autismen t\u00e6nker, siger og g\u00f8r.<\/p>\n
Autismen bliver ofte til et handicap i m\u00f8det med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning.<\/p>\n
At befinde sig i det \u201cautistiske spektrum\u201d vil sige, at man har bestemte neurologiske karakteristika tilf\u00e6lles med andre, der har en autismediagnose. Autisme betegnes som \u201cgennemgribende\u201d, det betyder, at alt hvad man siger, t\u00e6nker og g\u00f8r er ber\u00f8rt af autismen. Man kan ikke have \u201clidt\u201d autisme. Enten har man neurologien, der kendetegner kriterierne for autismediagnosen, eller ogs\u00e5 har man den ikke.<\/p>\n
De autistiske karakteristika optr\u00e6der forskelligt i intensitet og p\u00e5virker derfor mennesker p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Den neurologiske anderledeshed, der p\u00e5virker det ene menneske p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, s\u00e5 vedkommende har brug for meget st\u00f8tte, kan for det andet menneske v\u00e6re en styrke, en kompetence eller et talent.<\/p>\n
Alle mennesker med en diagnose i autismespektret kan l\u00e6re nye ting og udvikle sig, men det er kendetegnet ved autisme, at man har det bedst, n\u00e5r man g\u00f8r, som man plejer, og at der skal v\u00e6re tungtvejende grunde til, at man selvst\u00e6ndigt \u00e6ndrer p\u00e5 sine rutiner.<\/p>\n
N\u00e5r man er f\u00f8dt med en autistisk hjerne, vil man opleve verden anderledes end andre gennem hele livet. Det man ser, h\u00f8rer, m\u00e6rker og f\u00f8ler kan opleves meget st\u00e6rkt og v\u00e6re umuligt at abstrahere fra.<\/p>\n
Sansep\u00e5virkninger kan f\u00f8les mere eller mindre intense, som en forst\u00e6rket opfattelse af farver, der kan g\u00f8re ondt at se p\u00e5, eller lyde der n\u00e6rmest sk\u00e6rer sig vej ind gennem \u00f8rene – men som andre ikke registrerer. Det kan v\u00e6re strukturen i en rugbr\u00f8dsmad, der f\u00f8les som at have en h\u00e5ndfuld sm\u00e5 LEGO klodser i munden – og som g\u00f8r, at maden f\u00f8les ubehagelig at tygge og synke. Det kan v\u00e6re en s\u00e6rlig sensitivitet p\u00e5 \u00e6ndring af temperaturer, s\u00e5dan at et bad i varmt vand eller en solskinsdag, f\u00f8les br\u00e6ndende eller sviende p\u00e5 kroppen. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re tale om anderledes smertegr\u00e6nse, som at man ikke reagerer synligt for andre p\u00e5 at have br\u00e6kket f.eks. et kraveben eller en arm.<\/p>\n
I Danmark er omkring 160.000 mennesker – svarende til 2,8 % af befolkningen – diagnosticeret med autisme. Folk fra alle nationaliteter og kulturelle, religi\u00f8se og sociale baggrunde kan have en autistisk neurologi.<\/p>\n
Autisme er ikke bundet til bestemte f\u00e6nomener i bestemte milj\u00f8er. Statistisk set har alle ber\u00f8ring med mellem 5-15 personer med autisme, s\u00e5 autisme er noget mere almindeligt, end mange tror.<\/p>\n